I PTSD selvhjælpsgrupper kan du tale med folk der forstår dig
PTSD selvhjælpsgrupper er steder, hvor du kan diskutere dag-til-dag problemer med andre mennesker, som har gennemgået traumer. Der er ikke bevis på, at støttegrupper reducerer PTSD symptomer, men de kan hjælpe dig til at føle dig bedre tilpas på andre måder. Fordi de kan give dig en følelse af sammenhørighed til andre mennesker, kan en selvhjælpsgruppe være en god støtte til din behandling. Støttegrupper kan også hjælpe familiemedlemmer eller venner, som nærer omsorg for en person med PTSD.
Hvad er en selvhjælpsgruppe for noget?
Selvhjælpsgrupper mødes ofte personligt, men mange grupper tilbyder også støtte via Internettet.(1) Fx i lukkede facebookgrupper.
Ved at du deler din historie med andre, kan du blive mere tryg ved at tale om dit traume. Eller det kan hjælpe at lytte til andre personer tale om deres oplevelser med et tilsvarende traume. Selvhjælpsgrupper kan hjælpe dig med at magte minder fra traumet eller andre dele af dit liv, som du har problemer med at klare pga. den traumatiske begivenhed, som du har oplevet. Du kan lære at håndtere følelser som vrede, skam, skyld, og frygt, hvis du åbner dig op for andre som forstår.(1)
Når du føler dig forbundet med andre mennesker, kan det hjælpe dig til at føle dig bedre tilpas. Du kan arbejde sammen med andre for at få det bedre med at tale om din PTSD eller at lære at bede om hjælp, når du har brug for det.(1)
Hvad er fordelene ved at deltage i en selvhjælpsgruppe?(1)
- At vide, at der er andre, der går gennem noget lignende det, som du går igennem.
- Få tips til at klare dag-til-dag udfordringer.
- Møde nye venner eller være sammen med andre, som faktisk forstår dig.
- Lære, hvordan du kan tale om ting, der generer dig eller hvordan du kan spørge efter hjælp.
- Lære at stole på folk.
- Høre brugbare nye perspektiver fra andre.
Selvhjælpsgrupper kan være en vigtig del af at have med PTSD at gøre, men de er ikke en erstatning for effektiv behandling af PTSD. Hvis du har problemer efter et traume, som varer mere end kort tid, skulle du tage at få professionel hjælp.(1)
Hvordan finder du en selvhjælpsgruppe?
Du kan tilmelde dig nogle af de nedenstående online lukkede grupper for personer med PTSD. Der har du mulighed for at skrive med andre personer, der har PTSD og læse andres indlæg.
At mødes face-to-face giver en mere direkte kontakt, hvor dialog er nemmere, og hvor du får social kontakt med ligesindede. En måde at få denne kontakt er at skabe kontakt til nogen i en af Facebooks landsdækkende facebookgrupper. Du kan også kontakte specifikke foreninger, som for eksempel Landsforeningen for PTSDramte og pårørende som lokalforeninger i Holbæk, Odense, Viborg, Vejle og Aalborg, eller foreninger som har som har med den form for traume at gøre, som du har været ude for. Nogen gange kan de henvise til selvhjælpsgrupper. Fx ACA, som hjælper voksne børn af alkoholikere eller og andre dysfunktionelle familier.
Online selvhjælpsgrupper
På Facebook er der en lang række lukkede facebookgrupper, hvor personer der har PTSD eller pårørende kan støtte hinanden. Prøv at melde dig ind i nogle forskellige af grupperne, for at se hvilke grupper der passer til dig. Nogle af nedenstående grupper kan være lukkede for tilgang.
Når du befinder dig i disse online selvhjælpsgrupper, er det vigtigt, at du beskytter dig selv. Der kan være opslag med detaljerede beskrivelser af traumer, som kan trigge flashbacks hos dig. Selvom selvhjælp handler om at hjælpe hinanden, kan der være nogle få personer, som er aggressive eller har et stødende sprogbrug, som kan trigge flashback eller angst hos dig. Det er godt at være forberedt på det, og have nogle teknikker klar som kan berolige dig. Vær i det hele taget opmærksom på om du får det bedre med dig selv ved at deltage i en online selvhjælpsgruppe. Stop hvis dine symptomer bliver værre.
Landsdækkende selvhjælpsgrupper på Facebook, for personer med PTSD
Her er en liste over de mest anvendte selvhjælpsgrupper for personer med PTSD i Danmark. Hvilke grupper, der passer til dig, er op til din vurdering:
Os der har posttraumatisk stress-syndrom (PTSD)
Kompleks PTSD Netværksgruppe- Danmark
PTSDforum Dating og fælles sammenkomst side
Lokalafdelinger i Landsforeningen for PTSD-ramte og pårørende
Kilde
- National Center for PTSD. ”Peer support groups.” 13. jan 2020. www.ptsd.va.gov.