Traumer har skadet mit selvværd og min personlighed
Opdateret 24. april 2020
Min selvopfattelse er ikke særlig god. Jeg synes, at det er uhyre vanskeligt at bevare en opfattelse af, at jeg er dygtig og værd at være sammen med, når mine evner er stærkt reduceret, og når mennesker i min nærhed har været ubehagelige, kritiske, ligeglade, taktløse eller ondskabsfulde overfor mig.
Jeg er bange for, at den slags mennesker tiltrækkes af mig. At de tænker: Hun gør ikke modstand, så hende har vi ikke respekt for og kan sagtens træde på.
Jeg ser alt det, jeg ikke kan
Når jeg ser tilbage på mine traumer, er der så mange ting, som jeg klandrer mig selv for. Jeg er desværre rigtig god til at tage ansvar på mine skuldre. Jeg har vanskeligt ved at se, at jeg faktisk klarede de traumatiske situationer rigtig godt. Når en psykolog så siger til mig, at jeg er sej, vedholdende, strategisk og en overlever, så har jeg svært ved at tro hende. Jeg tænker lidt, at det er hendes job at sige sådan noget. Jeg ser meget nemmere alt det, som jeg ikke kan, og alle de begrænsninger som jeg har på grund af min PTSD og Kompleks PTSD.
Sammenligning med andre falder ikke ud til min fordel
Når jeg sammenligner mig selv med andre mennesker er det sjældent til min fordel, for de fleste mennesker kan arbejde og har ressourcer til at have en aktiv fritid eller et aktivt familieliv. Mit energiniveau er så lavt og mit angst- og stressniveau så højt, at jeg ikke har nogen af dele.
Jeg kan ikke arbejde mere. Om dagen samler jeg kræfter til, når min familie kommer hjem fra arbejde og skole. De kræver min opmærksomhed og mine kræfter. Når klokken er 21 smider jeg mig udmattet på sofaen. Fakta er, at jeg ikke kan holde til alt det normale mennesker kan holde til. Det forhindrer mig dog ikke i at kræve en masse af mig selv. Selvom mit arbejde som førtidspensionist er at passe på mig selv, så kaster jeg mig ud i ambitiøse projekter for at føle, at jeg ligesom andre mennesker også kan udrette noget. Det har jeg brug for, men samtidig har jeg brug for at holde mit nervesystem i ro. Det er en svær balancegang at opnå begge dele.
Mine kognitive evner er skadet
Jeg har en lang akademisk uddannelse bag mig, og jeg har kunnet overskue store og komplekse projekter. Det kan jeg ikke mere. Mine kognitive evner har taget skade. Det er sørgmodigt. Jeg savner min hjerne. Jeg har altid været intelligent. Det er jeg stadig, men nu har min hjerne bare ikke kapacitet til at kunne fungere optimalt. Det er som om, den er blevet kapret af en usynlig og ødelæggende kraft. Det er den egentlig også. Den kraft hedder PTSD og Kompleks PTSD.
Jeg skal bare tage mig sammen!
Det er få, der forstår, hvad jeg har gået igennem. Jeg vil ridse det så hårdt op og sige, at man skal have haft nogle af de samme slags ekstreme oplevelser som jeg, for at forstå mig. Andre traumatiserede forstår mig bedst, men kun noget af mig. Skal man forstå, hvad jeg har oplevet, og hvordan mit liv er, så skal man selv have været på livets skyggeside, hvor man flere gange har set døden i øjnene.
Når jeg møder den manglende forståelse, og at nogen mennesker kigger misbilligende på mig, fordi jeg er førtidspensionist og tyk, så ser jeg endnu dårligere på mig selv. Når flere omkring mig ser sådan på mig, så må de have ret. Jeg skulle have klaret mine traumer bedre. Jeg skal også bare tage mig sammen, så jeg kan udrette noget, arbejde og tabe mig. Deres liv kører på skinner. De er til nytte. Det er jeg ikke. At have lidt sygdom er ikke en undskyldning. Ret nu ryggen og lad være med at være så nytteløs!
Permanent skadet
Jeg har været udsat for rigtig mange traumer. Det har været umuligt for mig at komme over ét traume inden, at der kom et nyt og igen et nyt. Jeg har derfor været i konstant overlevelsestilstand. Det har selvfølgelig påvirket min personlighed. Jeg har ændret mig så meget, at traumerne har gjort mig permanent skadet. Mit selvbillede og mit syn på verden og andre mennesker er voldsomt skadet, og jeg har så mange symptomer på skade, at det synes umuligt at hele skaderne. Sådan har jeg haft det sådan siden 2010. Jeg føler mig permanent skadet. Min hjerne fungerer ikke ordentligt. Den er permanent skadet.
