Overvældet af følelsesmæssig smerte fra flashbacks

Opdateret 14. juni 2024

Flashbacks kan slynge én ud i en cyklus af følelser, hvor den ene følelse udskifter den anden med rekordfart og efterlader én med en indre smerte, der kommer fra oplevelser, der engang var for smertefulde at rumme. Sådan oplevede jeg det i dag efter, at jeg havde set en dokumentarfilm. På mange måder førte den mig tilbage til den psykiske og følelsesmæssige vold, som gennem mange år dryssede hen over mit liv og i sidste ende var medvirkede til, at jeg fik Kompleks PTSD.

Magtmisbrug

Dokumentaren handlede om nogle magtfulde mænd, som udnyttede deres magt til at nedgøre og krænke kvinder. Jeg genkendte kvindernes oplevelser, følelser og dilemmaer, og så tilbage på traumer, hvor mænd i mit arbejdsliv havde misbrugt deres magt. Mit væsen og mine evner blev nedgjort ved at omforme mig til et sexobjekt eller ved at tryne mig, fordi deres mandighed var truet af mine kompetencer.

Følelse af ensomhed

De følelser, der kom op i mig, mindede mig ikke blot om, hvad de mænd havde gjort. Det satte gang i et ocean af tanker, følelser og flashbacks.  En af dem var følelsen af at være alene uden, at der var nogen der støttede mig eller forstod mig – et ekko fra min barndom. Smerten poppede op, fordi jeg ikke følte, at min mand på det tidspunkt tog min følelsesmæssige smerte alvorlig. Følelsen af ensomhed var overvældende, og jeg blev så vred, fordi hans manglende forståelse for situationen og mig, netop understregede, at der ikke var nogen der rigtig forstod mig – ikke engang ham. Jeg var skuffet og følte, at jeg var alene i verden med min smerte.

Vreden ligger lige under overfladen

Jeg var alene med smerten, men jeg var også alene med min sorg over, at jeg havde mistet meget af min hjernekapacitet til Kompleks PTSD og min evne til at kunne begå mig på arbejdsmarkedet på grund af disse mænds magtmisbrug. Den vil nok altid vil ligge i mig. Sorgen over at miste mig selv. Men også vreden over, at de mænd, kunne fortsætte deres liv uden nogen større konsekvenser. De har sikkert også udvist deres dysfunktionelle magttrang mod andre mennesker – og også påvirket deres liv negativt. Den vrede skummer i mig.

Gennem årene har jeg ransaget mig selv, og det har hjulpet mig til en form for accept af, at mit liv er ændret, og at jeg må få det bedste ud af det, der nu engang er. Det gør jeg også, men ind imellem trigges følelser, der ligger gemt lige under overfladen, og vreden bluser op med fuld styrke. Jeg bliver mindet om, hvor stor skade, jeg er blevet påført af en håndfuld magtsyge mænd. De er mennesker, som vækker min afsky. Jeg tilgiver ikke. Hvorfor skulle jeg det, når de har splittet mit liv af?

Skrevet af Pia Serup, som er forfatter til selvbiografien: ”Tør jeg elske dig?”, og som er redaktør på KompleksPTSD.dk.