Når traumefølelser holdes væk med skadende strategier
Opdateret 4. marts 2021
Lene, Anne og Luna har været udsat for komplekse traumer, hvor de i lange perioder af deres liv har været under konstant ekstrem stress i form af vold, død og sygdom mv. Det har betydet, at de i varierende grad simpelthen ikke er i stand til at regulere deres følelser. De har imidlertid brug for at kunne regulere de ofte meget voldsomme følelser, som er direkte linket til de traumer, som de har gennemlevet. Der vil være situationer, hvor det er livsnødvendigt at kunne holde hovedet koldt. De kan også opleve, at følelserne giver så stor lidelse, at de er bange for, at de krakelerer indvendigt, hvis de lader følelserne komme ud.
For at kunne regulere følelserne, bruger Lene, Anne og Luna nogle mestrings-strategier, som gerne er enten direkte eller indirekte skadende. De påfører sig selv smerte, overspiser, spiser mange søde sager, tvinger sig selv til at arbejde, når de burde slappe af, og kontrollerer/styrer deres omgivelser.
Advarsel! Vær opmærksom på, at artiklen indeholder beskrivelser af, hvordan kvinderne gør skade på sig selv.
Overspiser for at dæmpe indre smerte
Når Luna har det rigtig skidt, forsøger hun at skabe afstand til sine følelser ved at overspise:
... Men jeg tømmer det. Det har jeg lagt mærke til, at når jeg har det rigtig skidt…. så tømmer jeg det, der er på bordet. Jeg tror, at det er et eller andet med, at det har du kontrol over… Men jeg har det med, at står der (et sted) at nu skal jeg have sunde mandariner og nødder, men så tømmer jeg det. På den måde mener jeg, at jeg overspiser, og det er når for eksempel, hvis min søn han er kommet til at sige: “Åhh hold nu kæft mand. Du er dum mor.” Det kan jeg slet ikke have. Og så har jeg nemlig taget mig selv i, at når jeg så sætter mig ned og faktisk er ked af det, fordi han sagde de ord, fordi så trigger det mig… Og så sætter jeg mig ned i stuen og så (spiser jeg). Så jeg er overspiser.(2)
Beroliger sig selv med søde sager
Når Anne har lavet noget som stresser hende, bruger hun søde sager til at berolige sig selv med:
… Når jeg har overbelastet mig selv i stykke tid, så får jeg sådan ondt af mig selv. Jeg tænker, at jeg også har haft det hårdt og fortjener noget sødt. Det er ligesom en sut. Jeg trøster mig selv. Det søde beroliger mig. Det beroliger mig at spise lige det, jeg har lyst til uden at sætte begrænsninger for mig selv. Jeg er ligesom et lille barn.(1)
At drikke og spise fjerner den fysiske følelse af angst
Når Anne er angst, føler hun det som om, at hendes hals snører sig sammen, og brystet spænder sammen til en smertelig knude. Hun kan have denne følelse i kroppen i timevis uden at kunne fjerne angsten. Når hun spiser og drikker, kan hun fjerne følelsen i kroppen midlertidig. Derfor bruger hun også mad og drikke til at dulme angst.(1)
… Jeg kan ikke få det (angsten) væk selv om jeg prøver alle mulige afslapningsteknikker… Nogen gange virker det bare overhovedet ikke. Så hjælper det mig at se fjernsyn. En eller anden serie, der afleder mine tanker og så spise slik og drikke sodavand… Når jeg drikker mærker jeg ikke den snørende fornemmelse i halsen, og når jeg spiser, mærker jeg ikke knuden i brystet. Mad og drikke går af de kanaler, hvor jeg mærker angsten mest i min krop, så selvfølgelig hjælper det mig at spise og drikke.(1)
Gennem de sidste 8 år har hun derfor taget 25 kg på, og er af den grund ved at udvikle type 2 sukkersyge.(1)
At have kontrollen kan holde Annes angst på afstand
At dæmpe sine følelser med søde sager er ikke den eneste måde hvorpå, at Anne styrer sine følelser. Hun har også et stort behov for at have kontrol over sine omgivelser. Det beroliger hende, så hendes angst ikke tager overhånd:
… Jeg har brug for at bestemme. At det er mig, der har kontrollen over den situation, jeg er i. Er det andre end mig, der har kontrollen, bliver jeg helt ude af mig selv, så kommer angsten ind i stor stil. Jeg ved ikke, hvad dem omkring mig kan finde på. Kan jeg stole på, at de tager hensyn til mig. At de tager hensyn til alt det, som jeg ikke kan tåle. Det tror jeg ikke på. Derfor bliver jeg så forfærdelig bange. Jeg kan ikke styre det. Angsten bølger hen over min krop, og jeg kan ikke stoppe den igen.(1)
Kontrol. Styring. At jeg kan stoppe lyde for eksempel. Jeg kan stoppe folks adfærd… Jeg kan sige til børnene: ”Det der vil jeg ikke have, at du gør.” Eller: ”Gå ind i et andet rum.” Så jeg har kontrol der. Det er det eneste, der virker, vil jeg sige, og det virker også rigtig godt for mig. Det beroliger mig.(1)
Skal yde før hun kan nyde
Der er mange følelser, som Anne prøver at styre. Følelsen af at være værdiløs er også en af dem. Den fylder Anne med en overvældende smerte, som hun ikke kan være i. Ved at arbejde hårdt, kan hun holde smerten lidt på afstand.
… Jeg bliver nød til at gøre noget. Handle. Have gang i noget. Stilstand i længere tid kan jeg ikke lide, for så kommer tankerne om, at jeg ikke er noget værd, at jeg ikke kan bruges til noget. At jeg ikke har værdi, fordi jeg ikke yder mit til samfundet. Med de tanker kommer naturligvis en masse selvlede, tristhed og skam. Det vil jeg ikke være i.(1)
… Jeg har fundet ud af, at hvis jeg aktivt gør noget for at hjælpe andre, der har det svært, så kan jeg til dels holde de ubehagelige følelser i skak. Jeg skal yde før, jeg kan nyde – også selvom jeg er førtidspensionist og min eneste opgave skulle være at passe på mig selv. Jeg bliver nød til at holde mig selv i gang. Jeg er simpelthen bange for at gå fuldstændigt fra hinanden, hvis jeg ikke aktivt yder – er til nytte, for så kommer alle de følelser, som jeg ikke ønsker skal komme frem.(1)
Anne skal ikke bare yde, hun føler også at hun bliver nød til at arbejde effektivt for at holde følelsen af værdiløshed væk:
… Jeg presser mig selv en stor del af tiden. Jeg skal være effektiv. Min dag har jeg ofte planlagt, så jeg skal bestemte ting på bestemte tidspunkter. Der skal ikke være nogen slinger i valsen eller forhindringer undervejs, når der er noget, som jeg skal lave. Min dag har jeg optimeret, så der er fuldstændigt styr på, hvad jeg skal nå. Laver jeg mad, skal det ske på den mest effektive måde, hvor kvaliteten er optimal samtidig med, at tiden ikke spildes. Jeg kører mig selv som en virksomhed, der optimerer sin produktion. Skal jeg hilse og sige, at det overhovedet ikke er afslappende!
… Jeg skal ikke afvige ret meget fra planen, før jeg bliver bange for, at mit engagement og mit drive forsvinder. Min store frygt er, at jeg intet får udrettet i mit liv. At det viser sig, at jeg kan undværes.
Med bevidst smertepåvirkning kunne Lene bevare overblikket
Ligesom Anne, har behovet for kontrol også betydet meget for Lene. Hun har levet et liv, hvor hende selv eller hendes børn ville være i fare, hvis hun ikke bevarede kontrollen over sine følelser. Ved at påføre sig selv smerte kunne hun koncentrere sig og bevare overblikket i en retssag om forældremyndigheden om hendes søn(3):
… Jeg havde klippet tåneglene helt ned, fordi smertepåvirkning kan stoppe flashbacks. Så det vil sige, at jeg havde. Du ved, så kunne man krumme tæerne ind i skoene, så det gør rigtig ondt, så kan man ligesom med en smerteimpuls stoppe. Det er det samme med den tynde ud på armen her. Sådan en flad tegnestift med lige et stykke tape, så kan man ligge armen på bordet, så kan man på den måde stoppe flashbacks i at løbe af med dig. Så jeg holdt. Og jeg fik talt min søns sag. Og jeg holdt hovedet oppe og benene nedad, og holdt fokus 100 % på mit barn indtil dommeren havde forladt salen…(3)
… Det afleder fokus, når det gør ondt. Så smerten hjalp til at holde kaos under en eller anden form for kontrol. Det kaos, der var inde i mig. Det stopper for mine angstanfald, i hvert fald hvis de ikke har nået at sætte fuldt af, hvis noget gør ondt. Jeg snakker ikke sådan ømt. Altså jeg snakker smerte, smerte.(3)
Påførte sig selv smerte af frygt for at krakelere følelsesmæssigt
Lene har i perioder af sit liv bevidst påført sig selv fysisk skade for at aflede sin opmærksomhed fra, hvordan hun havde det, fordi hende og hendes børn var truet:
… Det var konstant alarmberedskab… Det var en overlevelse. Der var ikke tid til at stoppe op og mærke efter egentlig, hvordan jeg havde det. Det turde jeg simpelthen ikke, for jeg var bange for, at det hele ville krakelere indeni, så jeg var selvskadende i den periode, for at aflede opmærksomhed. Selvskadende i den forstand, at jeg blev ved med at knokle videre, selvom jeg godt kunne mærke, at jeg for eksempel havde beskadiget en minisk og nogle ledbånd i knæet på det tidspunkt – ved at trampe afsted og hente børnene, og op og ned af trapper og så videre, på et knæ jeg godt vidste var i stykker. Det er man ikke i tvivl om, når knæet er hævet op og er ganske stort og blåt. Sådan på størrelse med en lille håndbold. Men det hjalp på at kontrollere kaos indeni.(3)
Lene, Luna og Anne kan i mange tilfælde ikke undgå, at deres traumefølelser kommer frem og gør det vanskeligt for dem at leve et normalt liv med arbejde og familie. De har alle tre Kompleks PTSD og er på grund af deres psykiske og fysiske udfordringer blevet tildelt førtidspension. Nogen af de mestrings-strategier, som de bruger til at styre deres følelser med, virker for dem, men giver samtidig andre problemer. Fx fysiske skader på kroppen, sukkersyge, for højt blodtryk og stress.
Om artiklen
Navne og steder i artiklen er blevet ændret for at beskytte interviewpersonens identitet.
Denne artikel er en del af projektet ”Kvinder med Kompleks PTSD”, som er et projekt udført af KompleksPTSD.dk. Formålet med projektet er at formidle viden om, hvem kvinden bag diagnosen Kompleks PTSD er, hvad hun har oplevet, og hvordan disse oplevelser har medført en ændring af hendes personlighed og adfærd. Projektet er baseret på halvstrukturelle interviews. Interviewdeltagerne godkender og redigere alle artikler inden, de offentliggøres.
Kilder
- Interview med Anne (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 22. marts 2018.
- Interview med Luna (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 15. nov. 2018.
- Interview med Lene (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 10. dec. 2018.
