Hvad er Posttraumatisk stress?

Opdateret 24. april 2024

Har du eller en af dine nærmeste været ude for en bilulykke, haft en livstruende sygdom, været i krig, eller er blevet udsat for vold eller voldtægt, eller måske haft en anden traumatisk oplevelse? Måske har du været vidne til vold eller misbrug i din barndom. Det kan godt være for flere år siden, du oplevede det, men pludselig en dag erkender du, at dit liv er præget af pinefulde minder om begivenheden. Du har måske mareridt om natten, føler dig pludselig angst uden at forstå hvorfor, føler at du skal holde øje med alt omkring dig, eller synes at du undgår at tænke på det, der skete dengang og undgår steder og personer, der minder dig om det skete.

Du kan sagtens tro, at du er kommet over den traumatiske hændelse, at du bare har forandret dig lidt, for det gør mennesker, når de oplever forfærdelige ting. Det kan imidlertid godt være, at du har fået post traumatisk stress forstyrrelse (PTSD).  Er det traumatiske lige sket for dig, kan du får en akut reaktion på traumet, hvilket kan indeholde alle symptomerne på PTSD. De forsvinder dog op til en måned efter, at den traumatiske begivenhed er afsluttet.(2) Varer dine symptomer i længere tid, og har du svært ved at fungere på arbejdet eller hjemme, kan det være tegn på PTSD eller måske stress eller depression. Du har da brug for professionel hjælp. Din læge kan hjælpe dig videre og måske foreslå en psykolog.

Hvem kan udvikle PTSD?

Enhver kan udvikle PTSD i enhver alder. En række faktorer som man ikke har indflydelse på, kan øge risikoen for at få PTSD. For eksempel kan det gøre det mere sandsynligt, at man udvikler PTSD, hvis man har haft en intens eller en længerevarende traumatisk oplevelse eller er blevet skadet under oplevelsen.(7)

Mange forskellige slags traumatiske begivenheder kan resultere i PTSD. Fælles for de begivenheder eller situationer, som kan give PTSD, er imidlertid at de er af ekstrem truende og rædselsvækkende natur.(2) Her er nogle eksempler:

  • Seksuelt voldelige forhold. For eksempel voldtægt, seksuelt misbrug af børn, partnervold.(8)
  • Traumatiske oplevelser blandt ens nærmeste. For eksempel en uventet død af en man elsker, livstruende sygdom hos et barn, en anden traumatisk begivenhed for en man elsker.(8)
  • Vold mellem mennesker. For eksempel: Fysisk vold mod børn eller at være vidne til vold mellem mennesker, fysisk overfald eller at blive truet af vold.(8)
  • Eksponeret for organiseret vold. Ved for eksempel at være flygtning, have været kidnappet, eller været civil i en krigszone.(8)
  • Deltagelse i organiseret vold. For eksempel udsat for kamphandlinger, vidne til død/alvorlig skade eller opdage døde kroppe, forårsage død eller seriøs skade ved et uheld eller med vilje.(8)
  • Andre livstruende traumatiske begivenheder. For eksempel livstruende kollision med motorkøretøjer, naturkatastrofe, giftig kemisk eksponering.(8)

Har du været udsat for traumer, vil du som kvinde have dobbelt så stor risiko for at udvikle PTSD. Genetikken har også betydning. Der er 20-40 % risiko for, at du får PTSD, hvis du har en forælder, der har det. Din personlige historie – både voksen- og barndomstraumer og din måde at håndtere frygt og følelser har også betydning for om du får PTSD.(15)

PTSD påvirker personer forskelligt

Afhængig af dine symptomer og sværhedsgraden af symptomerne kan PTSD påvirke dit arbejdsliv og/eller familieliv i forskellig grad. Nogen har et mildt funktionstab og kan bliver helbredt i et kortere behandlingsforløb, mens andre har et seriøst funktionstab og hverken kan arbejde eller begå sig i sociale situationer.(6) Næsten halvdelen af dem, der har PTSD, vil opleve, at deres symptomer fuldstændigt forsvinder indenfor 3 måneder efter, at de fik PTSD.

Hvad er symptomerne på PTSD?

For det meste starter PTSD symptomer kort efter den traumatiske begivenhed, men de kan også vise sig flere måneder eller flere år efter. De kan også komme og gå over mange år. For det meste kommer de indenfor tre måneder efter man er blevet eksponeret for en traumatisk begivenhed.(2)

Der er tre typer PTSD-symptomer, men de er ikke præcis de samme for alle. Hver person oplever symptomer på deres måde, men fælles for dem alle er, at de giver dig signifikant svækkelse på vigtige områder af dit liv.(1)(7) Her er de tre symptomer ved PTSD:

Genoplevelse af den traumatiske begivenhed

Begivenheden genopleves igen og igen her og nu. Typisk sker det i form af levende og påtrængende minder i form af flashbacks, eller gentagne drømme eller mareridt, som har med begivenheden at gøre.(2)

Flashback kan være milde, så man har en forbigående følelse af, at begivenheden opstår igen i nuet. De kan også være så alvorlige, at man fuldstændigt taber bevidstheden om de nuværende omgivelser.(2)

Genoplevelse er typisk ledsaget af stærke overvældende følelser, såsom frygt eller rædsel, og stærke fysiske fornemmelser. Det kan også involvere følelser af at være overvældet eller fordybet i de samme følelser, som man oplevede under begivenheden. De opstår som reaktion på triggere.(2) En trigger kan fx være at se nyheder, se en ulykke, høre en alarm, lugte en bestemt aftershave eller at få et kram.

Undgåelse af noget der minder dig om den traumatiske begivenhed

Bevidst undgåelse af noget, der sandsynligvis vil få dig til at genopleve den traumatiske begivenhed, kan tage form af enten aktiv intern eller ekstern undgåelse. Intern undgåelse er hvor man undgår tanker og minder, der er relateret til den traumatiske begivenhed. Ekstern undgåelse er, hvor man undgår mennesker, samtaler, aktiviteter eller situationer, der minder om begivenheden.(2) For eksempel: (7)

    • Du undgår menneskemængder, fordi de føles farlige.
    • Du undgår at køre bil, hvis du var i en ulykke eller din militære konvoj blev bombet.
    • Du undgår at være alene med mænd, hvis du blev voldtaget.
    • Du sørger måske for, at du har travlt eller undgår at søge hjælp, fordi det hjælper dig med at undgå at tænke på og tale om begivenheden.
    • Du skifter jo eller flytter til en anden by, for at undgå triggere.(2)

Vedvarende opfattelse af øget aktuel trussel

Det kan for eksempel opleves ved overvagtsomhed (hypervigilance), hvor man er unormalt opmærksom på ens miljø og mennesker omkring én, og ved en forøget pludselig reaktion på stimuli, som fx uventede lyde.(2)

Overvagtsomme personer vogter sig konstant mod farer og føler, at de selv eller andre tæt på dem er under umiddelbar trussel enten i specifikke situationer eller mere generelt.(2)

For eksempel:(7)

    • Du føler dig nervøs.
    • Du bliver pludselig vred eller irritabel.
    • Du kan have svært ved at sove.
    • Du kan have problemer med at koncentrere dig.
    • Du bliver forskrækket af høj støj eller overraskelser.
    • Du ønsker måske at have din ryg mod en mur, når du er på restaurant eller el i et venterum.

Andre komplekse symptomer

De fleste traumeoverlevere har en overflod af symptomer, som strækker sig udover de velkendte symptomer, som karakteriserer PTSD. Nogle forfattere indenfor traume-området har foreslået, at det væld af symptomer, som kan komme ved traumeoverlevere, ikke omfatter tillægsdiagnoser, men i stedet for reflekterer et bredt udsnit af komplekse kropslige, kognitive, følelsesmæssige og adfærdsmæssige effekter af psykologiske traumer.(11)

Almindelige symptomer er selvmordstanker, social tilbagetrækning, alkoholmisbrug, angst-symptomer, dissociative symptomer og tvangshandlinger. Det kan også være mere følelsesmæssige oplevelser som vrede, tristhed, skam, ydmygelse eller skyld.(2)

PTSD hos yngre børn

Det er svært at vurdere om yngre børn (under 6 år) har PTSD, fordi deres verbale og koginitive færdigheder ikke er færdigudviklet. De vil således have svært ved at forklare, hvordan de genoplever traumer, undgår at tænke på den traumatiske begivenhed, og hvordan de føler et øget trusselsniveau. Derfor bør disse indre symptomer ikke udelukkende baseres på, hvad barnet rapporterer, men også omfatte hvad omsorgspersoner observerer om barnets adfærd.(2)

Screening for PTSD

Screeningen er udviklet til brug indenfor sundhedsvæsnet, og den bliver brugt af U. S. Department of Veterans Affairs til screening af veteraner. (9)

Har du nogensinde i dit liv haft en oplevelse, som var så skræmmende, forfærdelig eller sindsoprivende, at du i den sidste måned: (9)

  • Har haft mareridt om det eller tænkt over det, når du ikke ønskede det?
  • Har virkelig forsøgt ikke at tænke på det, eller gjort rigtig meget for at undgå situationer, der mindede om det?
  • Har været konstant på vagt, vagtsom, eller nemt blevet forskrækket?
  • Følt dig følelsesløs eller distanceret fra andre, aktiviteter eller dine omgivelser?
  • Følt dig skyldig eller ude af stand til at stoppe med at give dig selv eller andre skylden for begivenheden eller nogen af de problemer som begivenheden har medført.

Hvis du kan sig ”Ja” til tre af punkterne, skulle du tage at besøge din læge for at få en vurdering. Hvis traumerne stadig forstyrrer dig, kan behandling hjælpe uanset om du har PTSD eller ej. (9)

Psykiatere går over til det nye diagnosesystem i 2027

Psykiatere og specialpsykologer bruger i øjeblikket diagnosemanualen ICD-10 fra WHO. I den nye diagnosemanual, ICD-11, vil diagnosen for Posttraumatisk stress være ændret. Ændringerne træder i kraft, når en arbejdsgruppe er færdig med at oversætte ICD-11, hvilket forventes vil ske i 2027.(12)(13)

Forskellen på diagnoserne Posttraumatisk stress i den nye (ICD-11) og den gamle (ICD-10) diagnosemanual

Hvor ICD-10 beskriver en lang række symptomer, der er typiske ved PTSD, så præciserer ICD-11 tre hovedpunkter, som man alle skal opfylde for at få diagnosen PTSD. Det drejer sig om genoplevelse af ens traumer, undgåelse af det, der minder om ens traumer samt en vedvarende opfattelse af, at man er truet. Disse symptomer betegnes også som typiske i ICD-10.(2)(6)

I ICD-11 er der præciseret, hvordan genoplevelse opleves ud over, at det kan være i form af flashbacks, drømme eller mareridt. Det opleves ved, at forskellige sensoriske triggere gør, at man genoplever sit traume og gerne oplever stærke eller overvældende følelser eller fysiske fornemmelser. (2)(6)

I ICD-10 er der nævnt, at man typisk lider af personlighedsforandringer som, at man er afvisende og distancerende overfor andre mennesker, og at man kan mangle evne til at føle glæde eller lyst, føle sig følelsesløs eller er følelsesmæssig sløv. Afhængig af, hvor invaliderende disse symptomer er, hører de under diagnosen Kompleks PTSD. Et af symptomerne i Kompleks PTSD er ”vedvarende og alvorlige problemer med affektregulering” – en manglende evne til at regulere sine følelser. Et andet symptom er ”vanskeligheder ved at bevare relationer og at føle sig tæt på andre mennesker”.(2)(6)

I ICD-10 står der, at PTSD udløses fra få uger til måneder efter man har været udsat for traumer. I ICD-11 er der ikke nævnt nogen tidshorisont.(2)(6)

Diagnosen F43.1 Posttraumatisk stressforstyrrelse fra ICD-10

Opstår som en forsinket eller langvarig reaktion på en stressende begivenhed eller situation (af enten kort eller lang varighed) af en usædvanligt truende eller katastrofal karakter, som sandsynligvis vil forårsage omfattende nød hos næsten enhver.(14)

Prædisponerede faktorer, såsom personlighedstræk (fx tvangsmæssig, astenisk) eller tidligere historie med neorotisk sygdom, kan sænke tærsklen for udviklingen af syndromet eller forværre dets forløb, men de er hverken nødvendige eller tilstrækkelige til at forklare dets forekomst.(14)

Typisk træk inkluderer episoder med gentagen genoplevelse af traumet i påtrængende minder (“flashbacks”), drømme eller mareridt, der opstår mod den vedvarende følelse af “følelsesløshed” og følelsesmæssig afstumpning, løsrivelse fra andre mennesker, manglende reaktion på omgivelserne, anhedoni (mangler evne til at føle glæde og nydelse), og undgåelse af aktiviteter og situationer, der minder om traumet. Der er normalt en tilstand af autonom hyperarousal med hypervigilance, en øget forskrækkelsesreaktion og søvnløshed.(14)

Angst og depression er almindeligvis forbundet med ovenstående symptomer og tegn, og selvmordstanker er ikke sjældne.(14)

Starten følger traumet med en latensperiode, der kan variere fra et par uger til måneder. Forløbet er svingende, men bedring kan forventes i de fleste tilfælde. I en lille del af tilfældene kan tilstanden følge et kronisk forløb over mange år med til sidst overgang til varig personlighedsændring (F 620).(14)

Diagnosen 6B40 Posttraumatisk stressforstyrrelse fra ICD-11

Posttraumatisk stress er en diagnose under “Forstyrrelser specielt associeret med stress”.(2)

Posttraumatisk stressforstyrrelse (PTSD) kan udvikle sig efter at være eksponeret for en ekstremt truende eller rædselsvækkende begivenhed eller serie af begivenheder. Den er karakteriseret ved alle af følgende:(2)

  1. Genoplevelse af den traumatiske begivenhed eller begivenheder i nutiden i form af levende påtrængende minder, flashbacks eller mareridt. Genoplevelse kan forekomme via en eller adskillige sensoriske modaliteter og er typisk efterfulgt af stærke eller overvældende emotioner, i særdeleshed frygt eller rædsel, og stærke fysiske fornemmelser.
  2. Undgåelse af tanker og minder om begivenheden eller begivenhederne, eller undgåelse af aktiviteter, situationer, eller personer reminiscens af (som minder om) begivenheden eller begivenhederne.
  3. Vedvarende opfattelser af øget aktuel trussel, for eksempel som vist ved overvagtsomhed (hypervigilance) eller en forøget pludselig reaktion på stimuli så som uventet støj.

Symptomerne skal mindst vare i adskillige uger og give signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(2)

Traumatiske neuroser kan være en del af diagnosen. Har man Posttraumatisk stress kan man ikke samtidig have diagnoserne Akut stress reaktion (QE84) eller Kompleks posttraumatisk stressforstyrrelse (6B41). Har man Kompleks PTSD diagnosen er de tre PTSD-symptomer en del af diagnosen.(2)

 

Kilder
  1. HELPGUIDE.ORG.”Emotional and psychological Trauma.”www.helpguide.org.
  2. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022. 3. marts 2022. www.icd.who.int.
  3. U. S. Department of Veterans Affairs. “Symptoms of PTSD.” www.ptsd.va.gov. 13. aug. 2015.
  4. Sundhedsdatastyrelsen. “ICD-11”. sundhedsstyrelsen.dk. 31. jan. 2020.
  5. Sundhedsdatastyrelsen. “Dansk migrering fra ICD-10 til ICD-11 – foranalyse.” Version 0.061. 28. nov. 2019. Side 46.
  6. World Health Organization. “ICD-10 Version 2019. icd.who.int.
  7. S. Department og Veterans Affairs. National Center for PTSD. “PTSD basics.” 8. Juni 2020. www.ptsd.va.gov
  8. Jitender Sareen. ”Posttraumatic stress disorder in adults: Epidemiology, pathophysiology, clinical manifestations, course, assessment and diagnosis.” 3. december 2020. UpToDate.com
  9. National Center for PTSD. ”Understanding PTSD and PTSD Treatment.” Maj 2019. www.ptsd.va.gov.
  10. Sundhedsdatastyrelsen. “ICD-11”. sundhedsstyrelsen.dk. 31. jan. 2020.
  11. Hart, Onna van der, Nijenhuis, E. R. S. “The haunted self: structurral dissociation and the treatment af chronic traumatizization.” Side 89. 2006. W. W. Norton & Company Inc.
  12. Specialpsykolog i psykiatri, Line Bang Mikkelsen. Klinik for traumeterapeuter. Medlem af arbejdsgruppe, der oversætter ICD-11. Udtaler sig kun på egne vegne. E-mail af 15. oktober 2022.
  13. Klinisk professor i psykiatri, projektleder for oversættelsesarbejdet af ICD-11, René Ernst Nielsen. E-mail af 20. april 2024.
  14. World Health Organization.ICD-10 Version: 2019. www.icd.who.int.
  15. National Center for PTSD. “Genomic Perspectives on PTSD.” PTSD Research. Volume 35/No 2. 2024. www.ptsd.va.gov