Har du lukket dine følelser væk?

Opdateret 5. juni 2024

Har du svært ved at aflæse andres kropssprog, kan ikke rigtig finde ud af, hvad du føler, og har svært ved at forklare, hvordan du har det? Det kan skyldes, at du har personlighedstrækket aleksitymi i mere eller mindre grad. Dette træk er blandt andet forbundet med angst, depression og PTSD, og som kan gøre det svært for én at være sammen med andre mennesker. Årsagen kan være genetisk, som er tilfældet ved nogen neorologiske lidelser, men den kan også komme af en barndom, hvor ens følelser ikke er blevet mødt eller er fejlfortolket.

Mangler ord for følelser

Mennesker er generelt dygtige til at skelne mellem forskellige følelser, regulere følelserne og reagere på dem. De har en følelsesmæssig bevidsthed, som er blevet tillært i deres barndom. Er denne bevidsthed forstyrret kan de få personlighedstrækket aleksitymi, hvilket betyder ”ingen ord for følelser”. Trækket gør, at de har svært ved at beskrive deres følelser og i stedet må stole på deres kropslige signaler. Det betyder ikke, at de ikke føler, er følelseskolde og ikke har brug for andre mennesker omkring sig. (1, 2, 5)

42 % af personer med PTSD har aleksitymi

13 % af den generelle befolkning har i mindre eller højere grad aleksitymi. Man kan være født med lidelsen, som det nogle gange er tilfældet ved fx autisme spektrum forstyrrelse. Man kan også have fået aleksitymi af en hjerneskade eller på grund af det miljø man er vokset op i. I sidstnævnte tilfælde kan man muligvis være genetisk disponeret for aleksitymi, hvorefter traumatiske begivenheder eller følelsesmæssige skader i barndommen har sat gang i tilstanden, så den kommer til udtryk i svær grad. Faktisk har 42 %, af dem der har PTSD, personlighedstrækket aleksitymi. (4, 5)

Hvordan kan man se om man har aleksitymi?

Indre tegn på, at du kan have aleksitymi: (5)

Føler dig anderledes end andre mennesker.
Er fremmed overfor din krops signaler.
Tætte forhold skræmmer dig.
Hver dag føles kedelig.
Er ude af kontakt med dine følelser.
Opfanger ikke følelsesmæssige nuancer.
Kan ikke aflæse andres følelser og tanker på deres kropssprog.
Føler dig tom og følelsesløs.
Kan pludselig blive oversvømmet af angst eller bryde ud i raseri.

Ydre tegn på, at du kan have aleksitymi: (5)

Har et tomt ansigsudtryk. Smiler ikke og rynker panden, når det er socialt passende at gøre det.
Kan ikke finde ord, når du prøver at udtrykke dine følelser.
Fremstår kold og ufølsom. Andre kan se på dig som arrogant.
Andre synes måske, du mangler humor.
Stilhed gør dig utilpas.
Andre forstår dig ikke, når du prøver at udtrykke dine ønsker og behov.
Når du taler, går du ind i endeløse beskrivende detaljer uden nogen personlige følelser. Din tale kan være ensformig, tør og svær at følge.

Var det i orden at udtrykke følelser i dit hjem?

Man mener, at følelsesbevidsthed er noget, der udvikler sig over tid, hvor man som barn har de fysiske fornemmelser af følelser. Forældrene lærer så løbende barnet, hvad disse fysiske fornemmelser betyder, og hvad de hedder.(1)

Måske har man ikke været så heldig, at ens forældre har taget hensyn til ens følelser. Det kan være, at ens forældre var deprimerede, kolde, fjerne og ikke i stand til at spejle dine følelser. Det kan også være, at de var bange for følelser og derfor straffede én for at vise dem, eller måske mangler de selv et følelsesmæssigt sprog.(5)

Var følelser skræmmende da du var barn?

Aleksitymi kan komme af at være vokset op i et hjem med omsorgssvigt, følelsesmæssig vold eller mishandling, hvor man har lært, at ens følelser er upassende, ikke påvirker omgivelserne eller har oplevet, at det var decideret farligt at udtrykke dem. Måske blev man nedgjort, bebrejdet eller gjort til syndebuk, når man viste vrede eller skuffelse. Selv følelser som glæde og begejstring er i nogen hjem blevet nedgjort. Ens naturlige følelser bliver måske betragtet som ”for meget”. Følelser bliver noget der er meget skræmmende for én. Man får en kronisk uro, og da man ikke kan undslippe de gentagne situationer, hvor ens grænser bliver overtrådt, har man haft brug for at udvikle en strategi til at håndtere sine følelser. (3, 1, 5)

Strategier som børn bruger til at beskytte sig selv mod svigt og vold

De mest anvendte strategier er at koble sine følelser fra og undlade at kommunikere sine følelser ud til andre mennesker. I stedet for at fokusere på følelser, som gør én utryg, begynder man at fokusere på dat udenfor én selv. Det gør at man føler man har mere kontrol i en verden, hvor man ubeskyttet.(3)(1)(5)

Følelserne sætter sig i kroppen

De ubearbejdede følelser forsvinder bare ikke. De vil samle sig i ens krop og komme til udtryk som fysiske og neorologiske symptomer, som man ikke kender årsagen til. Man får fx hyppige hovedpiner, er træt, får selvmordstanker og får panikanfald uden at man ved hvorfor.(5)

Man kan ikke mærke sig selv

Man vil også opleve et voldsomt fald i evnen til at forsvare sig og derved handle i overensstemmelse med egne interesser, og ens evne til at håndtere stress i fremtiden vil være begrænset. For ikke at tale om, at man også mister evnen til at registrere sine følelser og smerte. Det vil også være svært for én at bede andre om hjælp til at forstå sine følelser, når man har lært, at man ikke kan stole på folk. Hvis man, trods dårlige erfaringer med at få hjælp fra andre mennesker, søger behandling mod fx PTSD eller Kompleks PTSD, vil man opleve at ens aleksitymi gør det svært for én at blive behandlet, fordi man er så lidt i kontakt med sine følelser.(3)(1)

Aleksitymi er forbundet med at have en dysfunktionel affektregulering, som er et at symptomerne ved Kompleks PTSD. Fx forsvarer man sig ved at undgå stressende følelser eller oplevelser og har svært ved at huske den slags oplevelser, og ens primære forsvarsstil kan være projektion eller benægtelse.(1)

Behandling er muligt

Det kan lade sig gøre at behandle aleksitymi, hvis ens behandling rettes mod at lære én at identificere, beskrive og forstå ens følelsesmæssige tilstande og de dertil hørende kropsfornemmelser.(1)

Kilder

S. M. Reyno, M. Simmons m.fl. Research in Psychotherapy Psychopathology, Process and Outcome. “”A meta-analytic study examining the relationship between alexithymia and dissociation in psychiatric and nonclinical populations.” 20. Maj 2020. www.researchinpsychotherapy.org.
J. Hogeveen og J. Grafman. Handb Clin Neurol. “Alexithymia.” 22. September 2021. ncbi.nlm.nih.gov.
E. A. Oglodek. Case Rep Psychiatry. “Alexithymia and Emotional Deficits Related to posttraumatic Stress Disorder: An Investigation of Content and Process Disturbances.” 22. Januar 2022. ncbi.nlm.nih.gov.
A. Putica, Van Dam, N. T. Steward m.fl. Journal of Affective disorders. “Alexithymia in post-traumatic stress disorder is not just emotion numbing: Systematic review of neural evidence and clinical implications.” 1. Januar 2021. Minerva-access.unimelb.edu.au.
Imi Lo. Eggshell Therapy and Coaching. “Alexithymia: Signs, Diagnosis, and Healing.” 6. juni 2023.www.eggshelltherapy.com.