Traumer kan gøre det svært at styre følelserne

Opdateret 18. februar 2023 Siden handler om følelse og traumer. Billedet viser en trist ung kvinde.

Under og efter traumer får man en lang række ekstreme følelser som ex rædsel, aggression, skam, skyld og nedtrykthed. Disse følelser kan nærmest fastlåses i kroppen og give stor lidelse, som kan hindre at man får det bedre. Har man været udsat for kompleks traumatisering på grund af langvarig traumatisk stress som ex vold i hjemmet, tortur og misbrug i barndommen kan man have fået et gennemgribende problem med ikke at kunne regulere sine følelser (2)(6).

Almindelige følelser efter komplekse traumer (4)

Nedenfor er nogen af de mest almindelige former for følelsesmæssige reaktioner på traumer (specielt komplekse traumer). Mange overlevere af kronisk traumer eller mange former for mishandling, oplever de fleste af dem eller dem alle på et eller andet tidspunkt.(3)

Frygt/rædsel

Frygt er den naturlige reaktion på en trussel, hvis man bliver gjort fortræd eller bliver overvældet enten fysisk eller psykisk. Under de mest alvorlige omstændigheder, og hvor trusler om at blive gjort fortræd er rutine, kan ens frygt opnå et niveau af rædsel. I ekstreme og længerevarende situationer med rædsel, kan man følelsesmæssigt og fysisk lukke ned. Som traumeoverlever kan frygten eller rædslen komme, når der er nogle triggere, der minder én om ens tidligere traumer.

Ængstelse

Ængstelse holder én på et stadie, hvor man konstant er på vagt, uanset om der er en reel grund til at være ængstelig. Det er en tilstand, hvor man altid er parat, fordi man forventer det værste. Som det er tilfældet med frygt, kan næsten hvilken som helst tegn som er forbundet med tidligere traumer sætte gang i ængstelse.

Panik

Panik er en ekstrem frygt reaktion, som ex kan komme hvis en røver sætter en pistol mod ens hoved og man så flygter eller stivner. Et panikanfald er panik, som kommer uden en tydelig udløsende oplevelse. Ikke så overraskende er man mere tilbøjelig til at opleve panikanfald, hvis man tidligere har været udsat for komplekse traumer. En reaktion med rædsel, som var en passende reaktion, da man blev traumatiseret, kan pludselig gå i gang uden forvarsel, og af grunde som ikke er tydelige. Det der trigger panikanfaldet kunne være svimmelhed, ændring af hjerterytme, kortåndethed eller en anden fysisk fornemmelse, som man havde da traumet skete.

Tristhed

Som traumatiseret oplever man ofte en smertefuld tristhed under sine traumer og gennem ens liv. Uanset om man blev forsømt eller mere direkte mishandlet i fortiden, føler man sig alene, forsømt og uelsket – og man føler det også jævnligt i nutiden.

Depression

Depression kan skyldes alle former for modgang og tab i barndommen, og det kan være resultatet af sorg, vedvarende tristhed, og/eller kronisk lidelse, som frembringer relaterede følelser af håbløshed.

Skam og skyld

Skyld sker man har gjort noget, som er imod ens værdier. Skam derimod er en indre tro på, at man af natur er fejlbehæftet. Dybest set handler skyld om adfærd, følelsen af ”at jeg gjorde noget slemt”, mens skam er om selvet, følelsen af, ”at jeg er slem”. Skyld kan give en kraftfuld motivation til, at man ændrer sin adfærd, mens skam kan holde én fastlåst i en sump af håbløshed. Skam efterlader én med en stadig følelse af at være uelsket og isoleret.

Fremmedgjort

At føle sig fremmedgjort er den ekstreme, uafrystelige følelse af at være mindreværdig og ulig normale mennesker. Er man fremmedgjort er man på vagt overfor andre og mistror deres intentioner og motiver. Hvis man tidligt i livet har lært, at det er farligt at tro på andre, og at gøre det, gør en sårbar overfor dem, så kan denne tro holde én isoleret og alene.

Vrede

Vrede er ofte en vanskelig følelse, hvis man er overlever af traumer, som man er blevet påført af andre mennesker. Vreden kan hjælpe én til at sige sin mening eller at stå op imod dårlig behandling. Desværre kan den også være ekstrem destruktiv, især hvis den bliver udtrykt på direkte aggressive eller skadelige måder. Man kan fx benægte vreden eller undertrykke den af frygt for at komme ud af kontrol eller at blive ligesom sin mishandler. Vreden kan også blive udtrykt ved fortrængning og passiv-aggressiv adfærd, hvor man bruger den forkert eller bruger den overfor personer og ting som tilfældigvis lige er i nærheden.

Bitterhed

Bitterhed er en ulmende, langtids version af vrede. Bitterhed kan gnave i årevis og æde en persons glæde indtil intet er tilbage sydende uvilje. Selvom ens bitterhed er berettiget mod personer som har traumatiseret én, så fortsætter man med at være fanget i fortiden på måder som hindrer én i at hele og gro i nutiden.

Mistillid

Mistillid involverer mangel på tillid, tro eller håb i nogen eller noget, hvilket normalt er et resultat af mishandling og mangel på forudsigelige reaktioner. Den kan udvikle sig til en tro på, at andre mennesker kun handler i egne interesser eller for med vilje at gøre skade eller være onde.

Afsky

Afsky er endnu en typisk reaktion på mishandling og krænkelser. Traumatiserede personer, som er dybt skamfulde kan både fører skammen indad og projekterer den ud på andre.

Vi har kun brug for de intense følelser, når der er fare på færde

Intense følelser er nødvendige for vores overlevelse. Det er de følelser, der gør, at vi flygter, kæmper, stivner eller kollapser i farlige situationer. Hvis vi skal til at tænke for meget over, hvad der ville være det rigtige at gøre i en farlig situation, så ville vi hurtigt dø. Vi har brug for at reagere pr refleks.(1) Som kompleks traumatiseret sidder man fast i nogle af disse følelser fra traumerne – også når der ikke mere er brug for dem. For at kunne hele fra traumerne, er det nødvendigt, at man lærer, hvordan man kan føle, identificere følelser og på en sund måde udtrykke dem. Over tid kan man lære at udtrykke sine følelser på en sund måde, så man kan se sine behov, unikhed og sin identitet, og lære at være sammen med andre mennesker på en sund måde. At udvikle disse evner er en primær opgave i psykoterapi.(3)