Frygter du at blive forladt – igen?

Opdateret 23. april 2024

Frygten for at blive forladt kender de fleste. Den kan føles som ensomhed, sort tomhed, et hul i maven eller kulde, og den kan være forbundet med skam, hvor den kommer den til udtryk i form af desperation, hvor man vil gøre alt for at undgå at blive forladt.(9)

For nogen er frygten så udtalt, at den farver hele deres liv og gør det svært for dem at være i relationer og opretholde dem. De fleste, der har denne frygt i udtalt grad, har en historie med at blive forladt(3). Det er derfor de er bange for det. Som menneske er vi nemlig født hjælpeløse. Vi har brug for en tryg tilknytning til vores omsorgspersoner, for at være sikre på, at de vil passe på os, så vi vil overleve. (1) Som voksen kan vi godt overleve, hvis der er nogen, der forlader os. Det er en naturlig del af at være menneske, at man ind imellem forlader eller bliver forladt.(9)(4)

Frygten for at blive isoleret fra andre mennesker

Mennesker lever i grupper. Det har vi gjort gennem hele historien. De personer, der blev forladt af deres stamme, overlevede ikke. Grupperne hjælper os med at overleve. Det er her, vi har muligheden for kontakt med andre, og det giver os den sikkerhed, at hvis vi har brug for hjælp, så er der nogen, der kan hjælpe os. Den største frygt, som mennesket har, er at blive isoleret fra andre mennesker.(12)(4)

Som voksen søger man den tilknytning, man manglede som barn

Har man som barn oplevet, at ens omsorgspersoner ikke var tilstede for én, så får man svært ved at komme videre i livet.(12) Som voksen vil man mange gange blive ved med at søge den tilknytning, som man manglede som barn. Man gør det ofte ved brug af de samme metoder, som man brugte som barn. Man bliver måske omklamrende eller modsat – afvisende i sin adfærd. Begge dele virker forvirrende på ens omgivelser og skubber dem væk. Ikke fordi de ikke vil én, men fordi de ikke føler sig trygge omkring én.13)

Hvad trigger ens følelse af at blive forladt?

Ofte er det en bestemt hændelse, som trigger frygten for at blive forladt. Det kan være, at man er blevet seksuelt misbrugt, har været udsat for vold, har en historie med at ting går galt eller har været udsat for følelsesmæssig vold som barn. Hvad det end er, så vil det der skete, repræsentere fremtidige hændelser. Derfor er det vigtigt at forstå den originale hændelse. Forstår man den, forstår man også hvorfor man gentager sine mønstre fra dengang. At det er for at beskytte sig selv – at føle sig tryg.(7)(14)

Det der sker er, at det traumatiske, man har oplevet, genopleves. Noget i ens nutid er tæt nok på, hvad der skete i ens fortid. Man ved måske nok, at man er i nutiden, men fortid og nutid overlejres, så kroppen er tilbage til det traume, hvor man oplevede at blive forladt. Fx da man var et barn. Man er ikke mere sit voksne jeg. Man er i panik. Fx hvis ens partner siger, at hun ikke vil have sex med mig, ikke vil tilbringe natten med mig, har en anden mening end mig, eller vil bryde forholdet, så er det nok til at jeg får flashback til da jeg var barn, hvor jeg blev forladt.(9)

At blive forladt kan føles som et forræderi

En følelse af forladthed er ofte tæt på følelsen af forræderi, fordi man har en forventning til den person, som afviser eller forlader én. I en intim relation har man gerne en form for sagt eller usagt kontrakt om, at man bliver sammen. Bliver man trods det forladt, vil man føle det som et forræderi, fordi kontrakten er blevet brudt. Er det modsat i en barn-forælder relation, har man som barn en forventning om at forælderen beskytter én. Er det derimod forælderen som skader én, vil det også være et forræderi.(14)

Ambivalent nærhed og kærlighed

Oplever man som barn, at ens forælder ikke er konsistent med at give én nærvær og kærlighed, vil man opleve, at man ikke kan regne med den forbindelse, man har til forælderen. Det kan være, at forælderen er ambivalent – nogle gange afvisende, men andre gange er påtrængende i sin nærhed og kærlighed til én. Påtrængenheden vil virke forvirrende på barnet, da det er forælderens eget behov som ønskes dækket. På den måde kan man som barn opleve at være følelsesmæssigt og eksistentielt alene, selv når forælderen trænger sig på overfor én.(2)

Det betyder så, at ligegyldigt om der er en total afvisning af barnet eller følelsesmæssig påtrængenhed, så oplever barnet en eksistentiel forladthed. Det vil give panik hos barnet, som vil opleve det som en mulighed for terror eller død, fordi forælderen ikke er tunet ind på barnet, og således ikke kan se, hvad barnet har brug for, føler og har brug for af beskyttelse.(2)

Ikke kun alene – men også forkert

Den eksistentielle forladthed er ikke kun koblet til at være alene, hvilket i sig selv er rædselsvækkende, men også til at føle, at man er forkert. Som voksen kan man så føle de to ting samtidig. Den absolutte rædsel for at være alene, men også følelsen af at være defekt. Forlader en ven eller kæreste én, så vil man ikke blot være alene, men det vil også være fordi, at man er defekt – forkert. Det giver en utrolig kraftfuld tilstand, hvor man føler, at man selv skaber sit eget værste mareridt.(2)

Hvordan frygten for at blive forladt kommer til udtryk

Finder sig i hvad som helst

Har man ikke haft en tryg tilknytning som barn, så kan andres adfærd trigge én til, at man åbner op for sine grænser eller ikke holder på dem. Det gør man for at opnå et resultat eller en forbundethed med en person. Det giver et mønster i ens liv, hvor man gør det mere og mere og generelt fører én til at ofre sine grænser. Man gør det måske fordi, man som barn har oplevet, at den eneste måde, hvorpå man kunne undgå, at ens forældre afviste og forlod én, var når man forlod sige selv – ofrede sine egne grænser.(8)(11)

Faktisk er der mange af dem, der frygter at blive forladt, som er villige til at finde sig i næsten hvad som helst. Grundlæggende skyldes det, at man, lige som et barn, inderst inde føler, at man ikke kan overleve uden den anden person, eller at uden personen er man ladt alene med sit defekte selv, og det vil man ikke opleve. Derfor vil man hellere finde sig i sin partners utroskab, alhoholmisbrug, eller at partneren gentagne gange forlader én og kommer tilbage som om intet er sket. Man er simpelthen bange for at sætte grænser, fordi man så kan risikere, at partneren ikke accepterer grænserne og forlader én. Man vil både have tilknytningen til partneren, men også undgå at blive forladt. Spørgsmålet er så, hvor meget man er villig til at få sine grænser overtrådt for at få denne tilknytning til sin partner.(5)

Kontrollerer sin partner for meget

Man kan blive så fokuseret på at undgå at blive forladt, at man forsøger at kontrollere sin partner for meget, så man ikke tillader dem frihed til bare at være dem selv eller til at være spontane og leve deres liv. Måske tjekker man op på dem, er for omklamrende, og ser kun personen ud fra ens egne behov. Man ser ikke på dem som selvstændige mennesker, hvad der gør dem glade og tilfredse i livet. Det opfanger de, og det vil medføre, at de trækker sig væk fra én.(5)

Udtrykker deres frygt for at blive forladt i form af bebrejdelser

Man kan komme ind i et loop med jaloux fantasier: ”Hvad lavede du i går?” ”Nåh du vil have et nyt job, fordi du vil væk fra mig.” Med sin frygt for at blive forladt, beskylder man den anden for at være en dårlig person, bebrejder dem, at de ikke er der for én eller ikke kan lide én nok. Det gør, at de trækker sig væk fra én. Når det så sker, har man fået bevis på, at man har ret. ”Du må have en affære.” ”Du må ikke kunne lide mig.” Det bliver en form for loop, som kopierer sig selv. Hvor I gentager det samme mønster igen og igen.(6)

Ser verden med fokus på om man bliver forladt

Mange af de personer, som har et problem med at blive forladt, ser verden med fokus på om de bliver forladt eller ikke forladt, og for det meste føler de sig afvist. Deres briller er farvet af frygten for at blive forladt. Det farver det, de er opmærksomme på, hvordan de reagerer på forskellige ting, og hvordan de tolker forskellige ting. Fx Hvis man er til en fest, hvor man snakker med tre personer og en fjerde går væk, så vil man fokusere på den fjerde, der gik væk. Så tænker man: ”Hvad er der galt med mig, og hvad har jeg gjort?” Også gennemgår man grundene til, at man er værdiløs.(5)

Reagerer med dissociation

Tidlige traumer fra barndommen fører nogle gange de personer, der frygter at blive forladt, til at reagere med dissociation. Man undgår derved at genopleve sit traume ved psykisk at forlade sig selv – fx koble sine følelser fra.(5)

Afviser før man selv bliver afvist

”Jeg forlader dig, så jeg undgår at du forlader mig,” kan man tænke, når man frygter at blive forladt. Således vender man sin krop væk fra vedkommende, løfter hagen i arrogance og er ude af døren inden man selv bliver forladt. ”Jeg har ikke brug for dig. Jeg havde det fint, før jeg mødte dig.” (15)

Skaber mure omkring sig

Har man haft en opvækst, hvor man aldrig har følt sig tryg, kan man beskytte sig selv mod at blive såret ved at undgå at komme i forhold. Man trives måske socialt, men har også brug for at trække sig tilbage for at være alene.(15)

Har brug for at have mange planer

Der er nogen, der ikke kan holde ud at være alene. De har brug for en masse planer. Så snart de ingen planer har, føler de, at de visner: ”Jeg er uønsket. Jeg er ikke elsket.” Det at være alene, hvor man ikke selv har planlagt det, gør at følelsen af forladthed kommer frem.(15)

Dropper alle forsøg på kontakt

Hvis man ikke kunne regne med sine omsorgspersoner, da man voksede op, kan man reagere med at forvente at blive forladt, men også at man dropper alle forsøg på at få hjælp og støtte af andre.(8)

Får kontakt til de forkerte

Frygter man at blive forladt, kan man have svært ved at fornemme sig selv, og hvor ens grænser er. Måske er de ikke eksisterende. Man kan derfor have svært ved at skelne mellem, hvilke personer, der er gode for én, og kan derfor række ud til personer, som under ingen omstændigheder kan give én det man har brug for.(8) Faktisk vil man være mere tilbøjelig til at vælge den person, som der er størst risiko for at ville forlade én – fx den mest upålidelige person.(5)

Føler man er mere end andre

Forladthedsfølelsen kan komme til udtryk på en mere grandios måde, hvor man føler sig hævet over andre: ”Jeg føler mig forladt. Du er et røvhul. Kom her over og servicer mig. Hvis du ikke gør det, så vil der være repressalier.” (9)

Har svært ved at tage beslutninger

Når man er drevet af frygten for at blive forladt, bliver det svært at tage beslutninger. For hver beslutning tager man et fravalg – får et tab. Og eftersom man for alt i verden ikke vil have tab, så vil man skille sig af med beslutninger. Det vil give én en følelse af handlefrihed, men det der virkelig sker er, at det holder én hen i uvished og får én til at føle sig lille og hjælpeløs. Man opgiver sine principper, er passiv, oplever mere og mere, at man ikke ved, hvem man er. (1)

Giver for mange indrømmelser

Er man ikke vokset op med at sætte grænser og at holde på sine principper – noget man tror på, fordi man bekymrer sig om at blive afvist, så har man en tendens til at bøje sig, kollapse og til at give for mange indrømmelser. Det skader ikke blot én selv, men også ens forhold til andre mennesker.(1)

Mangler selvfølelse

Måske vil man gøre alt, bare ens partner ikke forlader én. Man pleaser sine omgivelser, og ens selvværd er nærmest ikke eksisterende. For at have et selvværd er det nødvendigt, at man har grænser – ved hvad man vil sige ja og nej til. Det vigtigste ved grænser er at være i stand til at se, hvad ens behov er for, at man kan føle sig tryg, elsket og værdsat. Det er meget vigtigt, når man har en trang til at please andre, at man lærer hvad man har brug for til at please sig selv.(10)

Afhængig af kærlighed

Er man afhængig af kærlighed, projekterer man en overflod af kærlighed over på den anden med et ønske om at flette sammen med den overflod og tage den tilbage. Det foregår således: ”Du har alt, og jeg vil få dig til at elske mig, så jeg kan føle mig godt tilpas med mig selv.(9)

Er der grund til at ændre adfærd?

Det er der. Når forladthed er ens største frygt, vil man ofte gøre alt for at undgå at blive forladt, men hvad hvis ens strategi er helt forkert? Hvad hvis den i stedet for skubber folk væk fra én?

Det er umodent at kontrollere sin partner

Mange fremkalder det, de frygter allermest. Man kan kontrollere sin partner så meget og holde øje med alt, hvad denne gør. Det bliver partneren selvfølgelig træt af, så han forlader én.(18) Det er fint nok, at du har dette behov for at kontrollere, hvad din partner gør. Du skal bare ikke føre det ud i livet, for det gør dig uudholdelig at være sammen med. At påtvinge sin partner noget – kræve at de gør noget bestemt, er kun brugbart i nødstilfælde. Fx ”Få det barn væk fra ilden.” Eller ved et ultimatum. Fx Du skal gå til AA-møder og stoppe med at drikke, ellers forlader jeg dig.”(9)

Lær at tolerere et nej

Ingen kan lide et nej, men man kan lære at tolerere et nej – tolerere skuffelsen. Ved at acceptere et nej, viser man, at man sætter pris på at ens partner passer på sig selv. Det viser ens modenhed, at man selv kan håndtere ens frygt for at blive afvist/forladt og ikke påtvinger andre ens frygt.(9)

Vis hvem du er

Når man virker for intens på omgivelserne i form af at være for krævende eller omklamrende, så skubber man andre væk, men det gør man også når man er afvisende. Frygten for at blive forladt gør, at man ikke tør komme tæt på andre. Derved får folk ikke en fornemmelse af, hvem man er, og om man overhovedet ønsker kontakt.(13)

Der skal to til en tango

Ens partner kan klage over, at man får ham til at føle sig kvalt, at han altid skal passe på, hvad han gør, fordi man ikke kan regulere sine følelser, ikke er i stand til at være alene og heller ikke accepterer andre personer i hans liv. Vær her opmærksom på, at I er to i forholdet.(9)

Partneren kan – måske ubevidst – trigge ens forladthedstraumer. Han kan gøre det værre. For andre virker han måske tilregnelig, normal og vidunderlig, og måske siger han til dem: ”Se hvad jeg har med at gøre?” Men han er ikke en uskyldig part i forholdet. Han gør noget for at prikke til bjørnen. Det er ikke tilfældigt at han har fundet sammen med én. Det kan være, at han gaslighter én. Måske vil han gerne fremstå som den raske/sunde. Ligesom man selv har en frygt, så har han også en. Han kan være bange for at blive invaderet af én, miste sin selvbestemmelse, eller måske frygter han, at han skal tage sig af én igen – ligesom han gjorde det ved sine forældre, og han hader det.(9)

Hvad kan man gøre med sine dårlige mønstre?

Vær nysgerrig om, hvorfor man bliver afvist eller forladt

Når hele ens nervesystem er tunet ind på fare eller frygten for at blive forladt, så er det en langsommelig proces at lære, hvordan man åbner sig op mod andre mennesker på en sund måde. Man skal lære helt ind i sjælen, at brud er en normal del af forhold. Brud er ikke farlige. De kan repareres, og de kan styrke ens tilknytning til ens partner, hvis man er nysgerrig om hvorfor de sker – i stedet for at skride fordi man føler sig forladt. Fx når en ven må udskyde en aftale, eller at partneren ikke lige får svaret på tekstbesked med det samme eller når der sker noget i en vens liv, som kræver alt af dem – fx deres ægtefælle, der fik en blodprop.(13)

Taler med sit indre barn, når forladthedsfølelsen kommer

Det er ikke nemt at holde sig nysgerrig, når angsten for at blive forladt kører i hele kroppen. En måde at få følelserne ned på er, at lukke øjnene, tage en dyb indånding og sige til dig selv: ”Det kan godt være, at den person har forladt mig, eller ikke er enig med mig eller lignende, men den person er ikke hele verden. Jeg er okay. Jeg dør ikke. Jeg sulter ikke.(9)

Overblik over hvornår forladthedsfølelsen kommer

Det er godt for én, hvis man prøver at få et overblik over, hvornår det er, at forladthedsfølelsen optræder i ens liv. Et hyppigt mønster er for eksempel, at hver gang man kommer tæt på et andet menneske, så stopper man relationen. Man begynder at føle sig tæt på nogen, så man ødelægger det, kommer væk fra personen eller trækker sig tilbage.(24)

Hvem kan man stole på?

Forladthedsfølelsen er intens og kan nemt være ødelæggende for alle ens forhold. Det er smertefuldt ikke at have en tilknytning til de mennesker, der er tæt på én. Vi har brug for mennesker at spejle os positivt i, og har brug for mennesker som kan hjælpe os i krisesituationer. Har man været udsat for komplekse traumer, har man ofte følt svigt fra ens nærmeste eller mennesker som skulle have hjulpet én. Dem kunne man ikke stole på. Det er derfor svært at tro på, at der er nogen mennesker, som man kan stole på og så kan det være mere trygt at isolere sig selv – holde sig fra relationer, for så undgår man i det mindste at blive afvist – svigtet. Man undgår desværre også at få en sund tilknytning til andre mennesker. Ikke alle svigter. Nogen kan man godt stole på. Spørgsmålet er bare, hvem?

I bogen, ”Tør jeg elske dig?” af mig, Pia Serup, kan du læse om, hvordan min frygt for at blive forladt har påvirket mit forhold til mine nærmeste, og hvor forfærdeligt det er at leve med denne frygt. Jeg er blevet bedre til at leve med den og blevet bedre til at tage sunde beslutninger, men frygten er der stadig og påvirker mit liv.

Kilder

Tatkin, Dr. “How to Treat A Fear of Abandonment Linked to Betrayal.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Dan Siegel. “How to Approach Shame That Drives a Fear of Rejection.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Resmaa Menakem. “Key Strategies for Working with Abandonment and Trauma.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Rich Hanson, PhD. “Introduction.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Melanie Greenberg, PhD. “How to work with clients who are hypersensitive to rejection.” “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Ron Siegel. “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Donald Meichenbaum, Dr.. “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Pat Ogden, PhD. “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” “How to Read the Abandonment Story Your Client’s Body Is Telling.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Terry Real. “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” “How to repair abandonment wounds from early life attachment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Joan Borysenko, Dr.. “How to help clients stop sacrificing their boundaries to avoid being abandoned.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Judson Brewer, PhD. “Ways to change fearful behavior that sets a client up for further abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Stephen Porges, PhD. “How to recondition a nervous system damaged by abandonment.” “Powerful Skills to Disrupt Rigid Patterns of Abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Deb Dana. “How to recondition a nervous system damaged by abandonment.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Shelley Harrell, PhD. “How to Treat A Fear of Abandonment Linked to Betrayal.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.
Bonnie Goldstein, Dr. “How to Read the Abandonment Story Your Client’s Body Is Telling.” National Institut for the Clinical Application of Behavioral Medicine. 2023. nicabm.com.