Barndomstraumer giver indre kampe og manglende kontrol
Opdateret 24. april 2024
Alle mennesker har en identitet, der er delt op af forskellige dele, ligegyldig om du er rask eller fejler noget i dit sind. Det kan være, at du blandt andet har en omsorgsfuld del, en barnedel, en teenagedel eller en humoristisk del. Delene laves i vores sind, når vi gentager de samme mønstre igen og igen. Hver af disse dele kaldes også egotilstande. De er hver især skabt af et specifikt neuralt netværk.(1)
Har man haft en normal barndom glider man fra den ene egotilstand til den anden uden de store problemer. Har man derimod haft en traumatisk barndom kan egotilstandene være rigide, svære og ligefrem umulige at kontrollere. De kan vise sig som sindslidelser, utilpasset adfærd og ligefrem dissociative identiteter, som har deres eget liv.
Egotilstande opstår i vores barndom
Egostadierne bliver skabt i vores barndom for, at vi kan klare forskellige problemer og situationer. Én egotilstand tager måske over, når barnet har med forældrene at gøre, og en anden på legepladsen, og en tredje til sport og så videre. Hele formålet med egotilstande er at beskytte barnet og sørge for, at hun tilpasser sig bedst muligt til de situationer, hun er i.(3)
Vores hjerner er trænet til at have de egotilstande vi har. Vores egotilstande er dem, som vi kan kalde frem, når vi har brug for dem. De indeholder vores specifikke følelser, fornemmelser, kognition og adfærd(2).
Normal barndom giver kontrol over egotilstande
Har man haft en normal barndom, er det generelle princip, at egotilstandene er skabt ved opdeling af personligheden ved at løse normale livsproblemer. Man har kontrol over sine egotilstande og føler en indre ro, og grænsen mellem ens egotilstande er relativ flydende. Det er sjældent, at de er opstået af traumer.(1)
Egotilstande der bekriger hinanden
Har man haft en problematisk barndom, måske endda en traumatisk barndom, kan ens egotilstande være i konflikt med hinanden, bekrige hinanden, og nogen kan være undertrykte. De kan være mere rigide i deres opbygning, og grænsen mellem dem kan være ugennemtrængelig.(1)(2) Det kan give nogle symptomer(1). Fx hovedpine, usikkerhed, nervøsitet, trang til at lave sjov eller behage andre.(3)
Mange egotilstande er fikseret i udviklingen og tænker som et barn eller en teenager og er for eksempel meget konkrete eller rebelske.
Tilpasning mod trusler ændrer hjernens funktion
Egotilstande er den ultimative tilpasning overfor stigende trusler mod en, hvor der sker en forandring i den mentale tilstand, følelser, måde at tænke på, og måden kroppen reagerer på (øget hjerterytme, muskelspændinger, åndedræt). Jo mere truet en person føler sig, jo mere primitiv eller tilbagestående bliver deres måde at tænke og opføre sig på. Det giver en kaskade af processer i celler og molekyler, der i sidste ende ændrer hjernens struktur og funktion.(1)
Egotilstandene der bliver til forstyrrelser
Nye data tyder på, at dissociation består af nogle adskilte dissociative typer, der strækker sig fra de fleksible og tilpasningsdygtige egotilstande til de mere rigide egotilstande, som må betegnes som forstyrrelser.(1) De mere rigide er Partial dissociativ identitetstilstand og Dissociativ identitetstilstand.
Egotilstande der giver lettere sindslidelser og utilpasset adfærd
Sådan er egotilstandene
Egotilstandene er i konflikt med hinanden, og det kan vise sig fysisk ved ex hovedpine og mavepine eller psykisk – ex ved angst og utilpasset adfærd.(1)
Egotilstandene ser på sig selv som dele af personen. De kender til hinanden, påvirker hinanden og deler viden, følelser mv, men de har aldrig den fulde kontrol over personen. De kan træde frem enkeltvis under hypnose. Disse egotilstande udvikler sig ikke i voksenlivet eller bliver mere separate.(1)
Disse egotilstande kommer af tilbagevendende problemer, som har haft stor betydning for barnet psykologisk set. Fx problemer med en forælders omsorgsevne eller tilknytningen til en forælder.(1)
Sådan påvirker egotilstandene personen
Personer, som har denne form for opbygning af egostadier, er klar over, at hun har svært ved styre visse former for adfærd eller symptomer. Generelt set er hun ikke klar over, at hun har forskellige egostadier. Når hun bliver klar over det, oplever hun, at egostadierne er dele af hende selv. Hun har ikke problemer med amnesi, er ikke forstyrret i sin bevidsthed og kun lidt forstyrret i sin identitet.(1)
Egotilstands forstyrrelse, der er ”næsten en Dissociativ identitetstilstand”
Sådan er egotilstandene
Disse egotilstande har stærke reaktioner og konflikter, ofte fordi de har prioriteter og sensitivitet, der er drevet af traumer. De har betydelig opmærksomhed på hinanden, og de deler for det meste meget indhold med hinanden, kommunikere og interagere med hinanden. For det meste ser de på sig selv som værende en del af det hele selv.(1)
De tager ikke fuld kontrol over personen, men de udøver markant og ofte hyppig indflydelse på personens oplevelse og adfærd. De er temmelig ugennemtrængelige, men mindre end ved de alter-identiteter/egotilstande, der er ved DID. Under hypnose kan de træde frem enkeltvis.(1)
Disse egotilstande bliver typisk dannet for at klare barske problemer i det tidligere liv, inklusiv traumer og mishandling. Generelt set bliver de ikke mere fuldt udviklet eller mere separeret fra hinanden i voksenlivet.(1)
Sådan påvirker egotilstandene personen
Personer med disse egotilstande er meget klar over og forlegne over de ego-fremmede forstyrrelser som de er ude for. De hører stemmer og får tanker og følelser, som de oplever som fremmede. De er ilde til mode over tilstedeværelsen og aktiviteterne fra nogle af deres veldefinerede dele. De oplever dem som separate fra dem selv, men har samtidig ejerfølelse over dem, som en del af dem selv.(1)
Personer der har denne form for ego tilstands forstyrrelse oplever mange mærkelige forstyrrelser og uforklarlige indflydelser. Det gør dem frygtsomme, forvirrede og på en eller anden måde fremmed for dem selv. Deres bevidsthed bliver tit forstyrret, og de har betydelig identitets forstyrrelse. De har kun moderat sammenhæng i deres selvoplevelse. Selvom de ikke lider af amnesi, kan de godt have episoder af det.(1)
Partial Dissociativ identitetstilstand er kommet i diagnosesystemet ICD-11
Som noget nyt i diagnosemanualen ICD-11 er der kommet diagnosen ”Partial Dissociativ identitetstilstand”.(4) Diagnosemanualen træder i kraft, når en arbejdsgruppe er færdig med at oversætte ICD-11. Det forventes, at det sker i 2027. (5)
Egotilstands forstyrrelsen Dissociativ identitetstilstand (DID)
Sådan er egotilstandene
Dissociativ identitetstilstand (DID) – tidligere kaldet Multiple Personlighedsforstyrrelse, har alteridentiteter/egotilstande, som er stærkt adskilte (dissocieret) fra hinanden. Ofte er der lidt kommunikation mellem alterne. Mange alteridentiteter er ikke klar over, at de andre alter-identiteter eksisterer. De er komplet adskilt fra hinanden – eller næsten.(1)
Alter-identiteternes traumedrevne prioriteter og følsomhed er så stærk, at når de bliver aktiveret, så har de let fuld kontrol eller forstyrrer så meget indeni, at de fuldstændigt tager magten fra den primære person.(1)
Nogle af alter-identiteterne fortsætter med at udvikle sig. De bliver mere aktive og komplekse og tager beslag på større dele af personens liv. Personer med DID kan godt udvikle flere egotilstande/alter-identiteter i teenageårene og voksenlivet. Det kan personer med de andre egotilstands-forstyrrelser ikke.(1)
Sådan påvirker egotilstandene personen
Personer med DID oplever ofte mange mærkelige forstyrrelser og uforklarlige påvirkninger. De hører stemmer og har ”skabte” følelser, tanker, trang, og handlinger og oplever underlige kropsændringer og påvirkninger. De ved godt, at påvirkningen kommer inde fra dem selv. Deres forståelse af disse indre dele er ofte stærkt begrænset af fornægtelse. De oplever ofte forstyrrelser af bevidstheden og alvorlig identitetsforstyrrelse. De har lidt sammenhæng i deres oplevelse af et selv, og har tilbagevendende, samtidige oplevelser af tidstab og amnesi, og har ofte kun begrænsede minder fra deres barndom.(1)
At leve et normalt liv kan være en kamp
Har man haft en problematisk og traumatisk barndom er ens egotilstande formet af traumer. Måden man opfører sig på, tænker på og agerer på er formet så man på bedst mulig vis kan overleve en barndom, hvor normal adfærd ikke er nok. Som voksen fortsætter man sin adfærd og har stadig de samme destruktive tanker i et ping pong spil mellem egotilstande, som vil trække en i forskellige retninger. Måske er der én egotilstand, der vil have at man skal behage, og en anden der vil, at man skal være på tværs og kæmpe imod som en teenager. Så der kan være store modsætninger i ens selv og i hjernens neurale netværk, der gør, at det er uhyre vanskeligt at leve et normalt voksent liv og endnu svære at ændre ens måde at tænke og føle på.
Kilder
- Paul F. Dell. “The Long Struggle to Diagnose Multiple Personality Disorder.” Edited by Paul F. Dell, John A. O´Neil. “Dissociation and the Dissociative Disorders – DSM-V and beyond.” Side 416-418. 2009. Taylor & Francis Group, LLC.
- Fine, Catherine G. ”Cognitive Behavioral Hypnotherapy for Dissociative Disorders. 2012. Side 333. American Journal of Clinical Hypnosis.
- C. J. Dalenberg, K. Paulson. ”The Case for the Study of ”Normal” Dissociation Processes.” Edited by Paul F. Dell, John A. O´Neil. “Dissociation and the Dissociative Disorders – DSM-V and beyond.” 2009. Taylor & Francis Group, LLC.
- World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). 26. marts 2020. www.icd.who.int.
- Klinisk professor i psykiatri, projektleder for oversættelsesarbejdet af ICD-11, René Ernst Nielsen. E-mail af 20. april 2024.
