Kompleksptsd.dk

Personlighedsforstyrrelse eller Kompleks PTSD?

by

Opdateret 24. april 2024Billedet viser en kvinde med et tomt ansigt. Siden handler om personlighedsforstyrrelse i forhold til Kompleks PTSD.
Personer der har gennemgået langvarige gentagne traumer, som rækker ud over de traumer, der kan give PTSD bliver fejlagtigt diagnosticeret med personlighedsforstyrrelser – specielt diagnosen ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” (tidligere kaldet borderline). Dette på trods af, at symptomer og årsagen til symptomerne kan være meget forskellige. I det følgende vil forskellen på diagnoserne ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” og Kompleks PTSD blive beskrevet.

Overlap med ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” og andre psykiske lidelser

Kompleks PTSD er en diagnose som er med i diagnosesystemet ICD-11, som udkom i 2018.(6) Kompleks PTSD er imidlertid endnu ikke implementeret i det danske samfund. Det forventes vil ske i 2027.(11)

Kompleks PTSD er en lidelse afledt af komplekse traumer. Af symptomer kan nævnes affekt-forstyrrelser, forstyrrelser i selvet og forholdet til andre mennesker. Det er en lidelse, som giver gennemgribende funktionsnedsættelse på tværs af sammenhænge og relationer, og uanset om de minder om traumatiske oplevelser.(9)

Kompleks PTSD har overlap med andre psykiske lidelser. Der er fx noget overlap mellem symptomer fra Kompleks PTSD og depression (2). Desuden er der mange af symptomerne fra Kompleks PTSD, som overlapper med personlighedsforstyrrelser. Der er specielt et stort overlap mellem Kompleks PTSD og ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”(2)(3). Vedvarende symptomer med forvrænget selvopfattelse, social isolation og mistænksomhed overlapper også med skizoid, paranoid, schizotypal og undvigende personlighedsforstyrrelse. (1)

Kompleks PTSD og personlighedsforstyrrelser har forskellig årsag

Fejlagtig anvendelse af begrebet personlighedsforstyrrelse på individer med Kompleks PTSD kan være den mest stigmatiserende diagnostiske fejl, men det er på ingen måde den eneste. Generelt er de diagnostiske begreber i den psykiatriske kanon, herunder simpel PTSD, ikke designet til overlevere efter langvarige, gentagne traumer og passer ikke godt til dem. (5)

Personer der er blevet misbrugt gentagne gange, bliver undertiden fejlagtigt diagnosticeret af psykiatere som havende ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” eller dependent personlighedsforstyrrelse. Forskere håber, at diagnosen Kompleks PTSD, vil forhindre psykiatere og offentligheden i at sætte den forkerte diagnose på dem, der lider af traumer.(8)

Blandt voksne, som er blevet diagnostiseret med en ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”, har et studie fundet frem til, at 81 % af dem led af alvorlige barndomstraumer. 71 % havde oplevet alvorlig fysisk mishandling, 67 % var blevet seksuelt misbrugt og 62 % havde været vidne til vold i hjemmet. Et andet studie viste, at voksne, der var diagnostiseret med ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” og som samtidig havde en historie med selvskade, i 80 % af tilfældene havde oplevet fysisk eller seksuel mishandling, og at 90 % havde oplevet forsømmelse fra deres forældre.(10)

Forskellen på Kompleks PTSD og ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”

Trods at ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” og Kompleks PTSD på nogen punkter ligner hinanden, er de meget forskellige på vigtige punkter: (7)

  • Traumatisk stress er ikke en forudsætning ved ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”.

Borderline kræver IKKE en traumatisk stressor i diagnosen, hvoimod Kompleks PTSD fokuserer på effekten af traumer. PTSD symptomer er heller ikke nødvendigvis til stede ved borderline. Ved Kompleks PTSD er PTSD symptomer et hovedelement ved lidelsen.(7, 9)

  • Behandlingen er meget forskellig.

Ved ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” er fokuset for behandling at mindske livs-forstyrrende adfærd så som selvmords- og selvskadende adfærd, mindske afhængigheden af andre og øge en stabil følelse af et selv. I kontrast hertil, er behandlingen af Kompleks PTSD fokuseret på, at mindske at personen undgår sociale relationer, at udvikle et mere positivt selvkoncept og relativ hurtig engagere personen i en revurdering af traumeminder og deres mening. (7)

  • Forstyrrelserne i selvkoncept og relationen med andre mennesker er meget forskellig.

”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” er karakteriseret ved frygten for at blive forladt, skiftende selvbillede og selvkoncept, skiftende idealisering og devaluering i relationer, selvmordsadfærd og hyppigt impulsiv. I Kompleks PTSD er frygten for at blive forladt ikke et krav ved diagnosen, selv-identiteten er konsekvent negativ snare end skiftende og forstyrrelser i relationer med andre mennesker fremhæver kronisk undgåelse af relationer fremfor kronisk kaotisk engagement. Disse forskelle har signifikant konsekvens for behandlingen.(7, 9)

  • Problemer med at regulere følelser kommer til udtryk på forskellig vis.

Selvom vanskeligheder med at regulere følelser er centrale ved både Kompleks PTSD og ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”, kan det faktisk være til stede ved næsten alle psykiske lidelser, men det er ikke afgørende. Kendetegnet ved Kompleks PTSD er, at den kræver, at det er et primært problem, at personen ikke kan regulere sine følelser.(2) Problemet med at kunne regulere følelser kommer også til udtryk på forskellig vis. Ved Kompleks PTSD omfatter det overvejende emotionel følsomhed, reaktiv vrede og dårlige måder at håndtere det på (ex brug af alkohol og stoffer). I ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” kan noget af ovenstående iagttages, men det karakteristika, der måske ligefrem definerer lidelsen, inkluderer selvmord og selvmordsforsøg såvel som selvskadende adfærd. Selvmord og selvskade forekommer langt mindre ved komplekse former for PTSD end ved borderline. (7)

Symptomer som er betegnende for, om en person har ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”

En vigtig test på om symptomer beskriver borderline eller Kompleks PTSD, er hvordan personen beskriver sine symptomer. En undersøgelse har vist, at personer med ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse” rapporterer om mange af de samme symptomer som der er ved PTSD og Kompleks PTSD. De var imidlertid klart anderledes i den måde, hvorpå de udtrykte de symptomer som er unikke for borderline. Følgende symptomer var meget betegnende for, at de havde borderline snarer end, at de havde Kompleks PTSD: (7)

  • Hektiske bestræbelser på at undgå reelt eller indbildt at blive forladt.
  • Ustabile og intense relationer til andre mennesker karakteriseret ved skift mellem ekstrem idealisering og devaluering.
  • Markant og vedvarende ustabilt selvbillede eller følelse af selv.

Kompleks PTSD er ikke en erstatning for ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”

Selvom borderline og Kompleks PTSD overlapper væsentligt, er Kompleks PTSD ikke en erstatning for borderline eller en sub-type af ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”. Beviser foreslår i stedet for, at en undergruppe af patienter, som ofte men ikke altid har PTSD samtidig med ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”, kan blive bedst forstået og behandlet, hvis Kompleks PTSD er udtrykkeligt taget fat på, og i nogle tilfælde i stedet for ”Emotionel ustabil personlighedsforstyrrelse”.(4)

 

Kilder
  1. S. Palic.”Measurement and Documentation of Complex PTSD in treatment Seeking Traumatied Refugees”. Danish National Centre of Pchychotraumatology, University of Southern Denmark, Faculty of Health Sciences. 2013.
  2. Resick P.A., Bovin M.J., Calloway A.L., Dick A.M., King M.W., Mitchell K.S., et al.” A critical evaluation of the complex PTSD literature: implications for DSM-5”. 2012. J Trauma Stress.
  3. McLean L.M., Gallop R. “Implications of childhood sexual abuse for adult borderline personality disorder and complex posttraumatic stress disorder”.2003.  Am J Psychiatry.
  4. Julian D Ford and Christine A Courtois. “Review: Complex PTSD, affect dysregulation, and borderline personality disorder.” 2014. www.biomedcentral.com.
  5. J. L. Herman. ”Complex PTSD: A Syndrome in Survievers of Prononged and Repeated Trauma”. 1992. Journal of Traumatic Stress.
  6. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (2018). 18. juni 2018. www.icd.who.int.
  7. Marylène Cloitre, Donn W. Garvert, Brandon Weiss m.fl. “Distinguishing PTSD, Complex PTSD, and Borderline Personality Disorder: A latent class analysis.” 2014; 5: 10. European Journal of Psychotraumatology.  
  8. Julia M. Whealin, PhD og Laurie Slone, PhD. ”Complex PTSD. From the National Center for Post-Traumatic Stress Disorder, Department of Veterans Affairs”.www.mentalhealth.va.gov.
  9. Cloitre M, Garvert D. W, Brewin C. R. m.fl. ”Evidence for proposed ICD-11 PTSD and complex PTSD: a latent profile analysis.” Side 9. 2013. European Journal of Psychotraumatology.
  10. Heather Dye. Department of Social Work, East Tennessee State University. “The impact of long-term effects of childhood trauma.” 2018. Vol 28, No 3. Side 385. Journal of Human Behavior in the Social Environment.
  11. Klinisk professor i psykiatri, projektleder for oversættelsesarbejdet af ICD-11, René Ernst Nielsen. E-mail af 20. april 2024.