Dissociation – en overlevelsesstrategi ved mange psykiske lidelser

Opdateret 25. august 2023

Talrige undersøgelser har vist en betydelig sammenhæng mellem dissociation og traumer. Man mener, at der skabes dissociation, når man er ude af stand til at forene hele sin virkelighed i mødet med en overvældende trussel om fare. Dette indre forsvar tillader en at holde sin virkelighed ud, hvor ondartet den end kan være, uden at føle dig tilintetgjort, fordi man er nød til at holde den ud. (1)

Dissociation har det med at gøre traumelidelser værre og vanskeligere at behandle, men det samme ses faktisk også ved en lang række andre psykiske lidelser og nogle få fysiske lidelser, hvor der også er dissociative symptomer – fx. borderline, schizofreni, depression, epilepsi og migræne.(6)

Hvad er dissociation?

Dissociation er en forstyrrelse/afbrydelse af, hvad du tænker, føler og opfatter, hvad du gør, hvordan du kan bruge din krop, hvilke minder du har mv. Forstyrrelserne eller afbrydelserne kan være totale, men oftest er de delvise.(5) En mild form for dissociation er dagdrømmeri eller ”at blive blank”. (2)

Symptomer på dissociation

Dissociative symptomer er delt op i symptomer, hvor man mister noget af sig selv, også kaldet de negative symptomer, og de positive symptomer, der trænger sig på og pludselig forstyrrer én. Personer, der har oplevet traumer, har gerne mange forskellige dissociative symptomer indenfor begge grupperinger. Symptomerne kan skifte mellem hinanden eller endda være til stede på én gang. (7)

Symptomer der involverer tab (negative)

Disse symptomer kommer til udtryk ved, at man mister nogle af sine evner. Det er symptomer, som gerne er vedvarende og permanente over tid. (7)

Psykiske symptomer (7)

De psykiske symptomer er karakteriseret ved, at man ”ved for lidt”.

• Tab af hukommelse. Fx ikke at være i stand til at genkalde dele af hukommelsen, eller at vide, hvad der sket, men ikke føle ejerskab over det der er sket.(7)Man kan fx have hukommelsestab for bestemte begivenheder eller dele af sit liv. Eksempelvis, at man boede i en bestemt by eller da man blev student.(3)
• Tab af følelser, så man føler sig 2-dimentionel, 1-dimensionel, følelsesløs eller som en zombie eller robot. (7) Man kan fx have problemer med at mærke eller sætte ord på sine følelser.(3)
• Tab af kritisk funktion, så man har svært ved at tænke rationelt, logisk og tydeligt.
• Tab af mentale færdigheder som fx problemer med hukommelsen, koncentrationen, opmærksomheden, dømmekraften eller evnen til at planlægge. Generelt set er det uafhængig af intelligens.
• Vanskeligheder ved at tænke ting i gennem.
• Tab af behov, ønsker og fantasier, hvor man i en følelsesløs og uengageret tilstand har dissocieret smertefulde behov og ønsker, så man ikke føler, at man har brug for at knytte sig til nogen, eller at man har en indre længsel efter en god forælder.
• Tab af tidligere mentale færdigheder.

Kropslige symptomer (7)

• Tab af bevægelighed – i form af delvis eller total lammelse af lemmer eller hele kroppen, sammentrækninger i led, mangel på fysisk koordination, eller en pludselig eller generel slaphed i muskler.
• Tab af færdigheder – som evnen til at gøre ting. Fx lave mad eller arbejdsopgaver, og man føler sig generelt utilstrækkelig eller overvældet over dagligdags opgaver, fordi der er tidsrum hvor man ikke har adgang til de nødvendige færdigheder.
• Tab af fornemmelser. Det kan være varierende grader af anæstesi som mere eller mindre tab af kropsfornemmelser. Fx følelser af berøring, tryk, temperatur, smerte, bevægelse, ophidselse, sultfølelse og træthedsfølelse. Det kan også være delvis eller komplet tab af hørelse, eller at få tunnelhørelse(3), overfølsomhed overfor lyd og måske endda forskellige frekvenser(3), lyde uden billeder eller mening(3), tab af syn, tunnelsyn, billeder uden lyd eller uden mening(3), ukoordineret syn, overfølsomhed overfor lys(3), tab af smagssans og lugtesans. (7)

Symptomer der trænger sig på (positive)

Disse symptomer har det med at komme og gå ved, at følelser pludselige trænger sig på og forstyrrer.

Psykiske symptomer (7)

De psykiske symptomer er karakteriseret ved, at man ”ved for meget”.

• Schneiderian symptomer – i form af stemmer indvendigt, som generelt set kan føre en samtale med en terapeut eller andre dele af personligheden. En del af personligheden kan fx løbende kommentere personens adfærd, eller forskellige dele kan tale sammen og give en fornemmelse af kaotisk baggrundssnak.
• Kognitive vurderinger – hvor dele af personligheden har helt forskellige måder at se sige selv og verden på og har forskellige overbevisninger.(7) Man føler sig måske uden for tid og sted eller har mærkelige oplevelser af tiden – også kaldet ”disconnectness”.(3) Måske føler man sig adskilt fra sig selv eller ser sig selv udefra – også kaldet depersonalisation.(3) Ved derealisation kan omgivelserne eller andre mennesker også føles fremmede, uvirkelige eller underlige – fx kan man føle man er i en osteklokke eller føle sig ”spacy”.(3)
• Forandringer i relationen med andre. Fx hvor en del af én synes meget godt om en mand, mens en anden del behandler den samme mand med mistænksomhed og fjendtlighed.
• Forandringer i følelser. Fx hvis følelser, som generelt ikke er til stede ved én, pludselig og uden, at man forventede det, bryder ind i ens daglige liv i form af en genoplevelse af et traume.

Kropslige symptomer

• Specifikke fornemmelser, sansninger, bevægelser eller adfærd fra nogle dele af personligheden, som ikke er til stede ved andre dele. Det kan være smerter, ukontrollable bevægelser, sansninger (syn, berøring, hørelse, smag og lugt), der er eller ikke er forvrænget.
• Schneiderian symptomer i form af en fornemmelse af at ens krop bliver styret af en anden, og at andre dele af én har impulser og adfærd som trænger sig på. Fx en fornemmelse af en hånd rundt om halsen, eller at ens hænder er bundet, at nogen sniger sig ind bag én, eller at man forlader sin krop(3).(7) Det kan også være sensoriske hallucinationer, der er relateret til traumer. Fx lugten af alkohol eller sæd. (7)

Stærkt link mellem dissociative lidelser og børnemishandling

Der er et stærkt link mellem vedvarende traumer og dissociative lidelser – specielt fysisk og seksuel børnemishandling, følelsesmæssig vold eller forsømmelse. De regnes for at være årsagen til mindst 90 % af de tilfælde, hvor en person lider af en dissociativ lidelse. (2)

Alvorlige forstyrrelser i tilknytning-mønsteret mellem børn og deres forældre, ser ud til at være en forløber for, at en person kommer til at lide af dissociation. Længerevarende studier har demonstreret, at udover børnemishandling og vanrøgt, er disorganiseret tilknytning mellem barn og forældre i høj grad også er en forløber for dissociative symptomer. Disorganiseret tilknytning er når en forælder i stedet for kun at være en tryg base, også er en kilde til frygt og trusler, hvilket vækker forsvarsreaktioner hos barnet i form af flugt, frys, kæmp, underkastelse og total kollaps.(7)

Dissociation er forbundet med ringere reaktion på behandling

Dissociation er forbundet med en højere grad af sygdom og en ringere reaktion på behandling. Og det uanset i hvor stor grad man er præget af dissociation.(6)

De fleste psykiske lidelser har dissociative symptomer

Dissociation ses i højeste grad ved de dissociative lidelser, borderline, PTSD. Ved fysiske lidelser, som skyldes psykisk sygdom, samt stof- og alkohol misbrug, spiseforstyrrelser, gambling, schizofreni, angst forstyrrelser, OCD og de fleste affektive lidelser som fx. bipolar lidelse og depression ses også dissociative symptomer.(6) Det samme er tilfældet ved fysiske lidelser som migræne og epilepsi.(4)

Man kan konkludere, at dissociation er til stede ved mange forskellige lidelser, og at det forringer muligheden for behandling af disse lidelser. Det er derfor meget vigtigt at undersøge om personer med psykiske lidelser har dissociative symptomer, og ikke kun dem, som har været udsat for traumer.(6)

Dissociation ved forskellige psykiske lidelser

• Borderline personligheds forstyrrelse

Selvom borderline er klassificeret som en personlighedsforstyrrelse er den tæt associeret med traumatisk stress. Uafhængig af traumeoplevelser og andre diagnoser, rapporterer næsten alle med borderline, at de lider af identitets forvirring, uforklarlige humørsvingninger og depersonalisation.(6)

• Anoreksi (nervøs spisevægring)

Ved anoreksi kan der forekomme symptomer på depersonalisation i form af fordrejet syn på sin krop.(6)

• Bulimi

Ved bulimi ser det ud til, at dissociativ amnesi, tidløshed og ufrivillighed spiller en rolle i spise-adfærden og alvoren af lidelsen.(6)

• Angst forstyrrelser

Dissociation kan muligvis trigge panikanfald – fx. angst for at miste kontrollen, og hyperarosal kan trigge dissociation.(6)

• PTSD og Kompleks PTSD

Ved PTSD ses der dissociative symptomer i form af blandt andet følelsesløshed og lyd- og lysoverfølsomhed. Og som ved angst lidelser kan dissociation muligvis trigge panikanfald – fx angst for at miste kontrollen, og hyperarousal kan trigge dissociation (6).

• Depressive lidelser

Der er et stærkt overlap mellem depressive symptomer som følelsesløshed, distancering, begrænset følelsesmæssig interesse, og søvnkvalitet og fordrejning i den autobiografiske hukommelse (om en selv).(6)

• Dissociativ amnesi

Ved dissociativ amnesi er man ikke i stand til at huske vigtige minder. Typisk af stressfulde eller traumatiske begivenheder, som for nylig er sket.(5)

• Depersonalisations-derealisations tilstand

En vedvarende eller gentagen oplevelse af depersonalisation eller derealisation. Ved depersonalisation oplever man sig selv som fremmed, uvirkelig, løsrevet eller frakoblet fra sig selv. Ved derealisation oplever man andre mennesker, ting eller verden som fremmed eller uvirkelig.(5)

• Partial dissociativ identitetstilstand

En forstyrrelse af identiteten, hvor man har mindst to dissociative identiteter, med hver deres oplevelse af omverden og forhold til sig selv, kroppen og omgivelserne.  Én identitet er dominerende i hverdagen, men bliver på forskellig vis afbrudt af en af de andre identiteter.(5)

• Dissociativ identitetstilstand (DID)

DID er en forstyrrelse af identiteten, hvor du har mindst to dissociative identiteter, med hver deres oplevelse af omverden og forhold til sig selv, kroppen og omgivelserne.  Mindst to identiteter tager tilbagevendende den fulde kontrol over ens bevidshed. Der er typisk episoder med amnesi.(5)

 

Kilder

1. InforMD.dk. ”03.4 Dissociative tilstande”. 2014. www.infomd.dk.
2. Matthew Tull, PhD. Verywellmind.”3. juni 2020. Verywellmind.com. 
3. Bodil Claesson. 2014. ”Pigen der hoppede ud af sin krop. En bog om dissociation.” 1. udgave. Hans Reitzels Forlag. ISBN 978-87-412-5826-3.
4. Matthew Tull, PhD. Verywellmind. ”What is dissociation?”19. juli 2020. Verywellmind.com.
5. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 04/2019). 17. Aug. 2020. www.icd.who.int.
6. Lisa Lyssenko, Christian Schmahl m.fl. “”Dissociation in psychiatric disorders: A meta-analysis of studies using the dissociative experiences scale.” 26. Sept 2017. The American Journal of Psychiatry. jp.psychiatryonline.org.
7. Hart, Onna van der, Nijenhuis, E. R. S. m.fl. “The haunted self: structurral dissociation and the treatment af chronic traumatizization.” Side 85, 86, 91-99. 2006. W. W. Norton & Company Inc.