Traumer i barndommen følger med ind i voksenlivet

Opdateret 23. december 2021Komplekse traumer begynder ofte tidligt i livet og kan forstyrre mange aspekter i et barns udvikling og selve dannelsen af et selv. Da traumerne ofte sker i barnets relation til en omsorgsperson, forstyrrer de barnets evne til at få et sikkert tilknytnings-bånd. Mange aspekter ved et barns sunde fysiske og mentale udvikling er afhængig af denne primære kilde til sikkerhed og stabilitet.(1) De forstyrrelser, som sker i barnets udvikling, følger barnet ind i voksenlivet og giver også den voksne psykiske og fysiske problemer.

Barndomstraumer skader mere end traumer senere i livet gør

Mange børn med komplekse traume-historier lider under en række traumatiske begivenheder, såsom fysisk og seksuelt misbrug, vidne til vold i hjemmet, adskillelse fra familiemedlemmer og gentagne gange at blive gjort til et offer af andre mennesker.(1) Det efterlader barnet med livslange psykiske og medicinske mangler, og kan føre til indlært hjælpeløshed og meget stor følelsesmæssig lidelse.(2)

Tidlige barndomstraumer er mere skadelige end traumer oplevet senere i livet på grund af den udviklingsmæssige proces, der sker neurologisk og psykologisk. Mange af børnene lider af en tilbagegang i udviklingen følelsesmæssigt, kognitivt og adfærdsmæssigt.(2) Dette kan have en ødelæggende virkning på et barns fysiologi, følelser, evne til at tænke, lære og koncentrere sig, impulskontrol, selvopfattelse og relationer med andre. Barnets problemer fortsætter ind i voksenlivet, hvor de komplekse traumer kan medføre en lang række fysiske og psykiske problemer.(1)

Fysiske problemer som følge af barndomstraumer

I talrige studier er der dokumenteret, at barndomstraumer har langtidsvirkninger på helbredet. Stressfulde oplevelser i barndommen øger risikoen for kroniske lidelser. Har man haft barndomstraumer er man således mere tilbøjelig til at få højt blodtryk eller at få problemer med søvnen og diabetes. Man er også mere tilbøjelig til at engagere sig i selv-beroligende teknikker som fx overspisning for at lindre følelsesmæssig stress, og kan derfor blive tyk.(2)

De komplekse traumer – specielt dem i barndommen, ændrer hjernens biologi og hvordan hjernen fungerer. Eksponering for traumer har således også vist sig at give ændringer i hjernens kredsløb og hormonsystemer, som regulerer stress. Disse ændringer i hjernen påvirker hukommelsen og forringer evnen til at bearbejde information.(2)

Børnenes tilpasning til trusler kan give bagslag

Børn, hvis familier og hjem ikke giver konsekvent sikkerhed, komfort og beskyttelse, kan udvikle måder at klare sig på, som gør at de kan overleve og fungere fra dag-til-dag. For eksempel kan de være over-sensitive overfor andres stemninger, altid holde øje, for at finde ud af, hvad de voksne rundt om dem føler og hvordan de vil opføre sig. De kan holde deres følelser tilbage fra andre, aldrig lade dem se, når de er bange, ked af det eller vred. Disse former for lærde tilpasninger giver mening, når fysiske og/eller følelsesmæssige trusler altid er til stede. I takt med, at barnet vokser op og møder situationer og forhold, der er sikre, er deres tilpasninger ikke mere til nytte, og kan faktisk give bagslag og forstyrre evnen til at leve, elske og blive elsket.(1)

Svært ved at fungere i samfundet

Ud over konsekvenserne for barnet, påvirker barnets traumer også barnet evne til at fungere i samfundet. For eksempel kan et barn, der ikke kan lære, vokse op og blive en voksen, som ikke kan holde på et job. Et barn med kroniske fysiske problemer kan vokse op og blive en kronisk syg voksen. Et barn, der vokser op og har lært at hade sig selv, kan blive en voksen med en spiseforstyrrelse eller et stofmisbrug.(1)

Kilde

1. The National Child Traumatic Stress Network. ” Complex Trauma.” 4. september 2016. www.nctsn.org.
2. Heather Dye. Department of Social Work, East Tennessee State University. “The impact of long-term effects of childhood trauma.” 2018. Vol 28, No 3. Side 381-384. Journal of Human Behavior in the Social Environment.