Din reaktion under traumer genafspilles i dine PTSD-symptomer

Opdateret 23. august 2023

Hvis man gentagne gange har været udsat for traumatisk stress, kan man komme til at sidde fast i ens traumer. Ulig dyr er mennesker ikke i stand til at vende tilbage til deres normale funktionsniveau efter at de har oplevet et traume. Det kommer til udtryk ved at man kan få PTSD eller Kompleks PTSD, hvor man hænger fast i det samme gentagen reaktionsmønster, som er bundet sammen med ens traume.(2) Man genoplever sit traume ved at få fx flashbacks, mareridt, drømme, påtrængende tanker eller ved at dissocierer, hvilket ofte opleves uden for ens kontrol.

Reagerer som man gjorde under sit traume

Lige præcis hvordan man afspiller et traume, er afhængig af hvordan man reagerede under det aktuelle traume. Ubevidst gør man det, som tidligere har hjulpet én til at overleve. Reagerede man med at flygte eller kæmpe i sit traume, vil man også gøre det, når noget trigger én, så man genoplever sit traume.

Hvis man bare én gang har oplevet, at dissociation har reddet én i en traumesituation, så vil man vise en stærk dissociativ reaktion, når man bliver konfronteret med sine traumeminder, også årtier efter at traumet er sket. Dissociation er en kortere eller længere afbrydelse, hvor man fx mister evnen til at tænke, høre eller har indvendige stemmer.(1)

Retraumatisering med forværring af symptomer

At fortælle en psykolog eller sagsbehandler om, hvad man oplevede under ens traume, sætter direkte gang i en genoplevelse af traumet og kan retraumatisere én, så man får en mærkbar forøgning eller forværring af posttraumatiske reaktioner.(3) Det er således vigtigt at pointere, at det kræver forsigtighed og faglig viden om PTSD og dissociation at konfrontere en traumeramt med hendes traumer.

Kropslige reaktioner ved genfortælling af traumet

Under retssager, hvor overlevere fortæller, hvad de oplevede under en traumatisk begivenhed, vil man bogstaveligt kunne se personen genopleve traumet ved at man kan se hendes hjerte hamre, hendes hænder bliver svedige, og hendes vejrtrækning blive tung. Dem som har oplevet mange, ekstreme traumer kan stoppe med at reagere fysisk og sige, at de føler sig følelsesløse og uvirkelige. Det tyder på, at ligesom hjernen har en måde, hvorpå den kan slå stærke følelser fra i overvældende situationer, så kan kroppen også slå stressreaktioner fra, hvis følelsen af rædsel og hjælpeløshed er for stærk.(1)

Reaktioner under genoplevelse af traumer

Hyperarousal er det første symptom, man får når man bliver trigget af noget, der minder om ens traume. Kroppen forbereder sig på handling: Munden bliver tør, musklerne spændes, stemmen bliver mere lys, hjertefrekvensen øges og vejrtrækningen tiltager.(2)

Fra tilstanden af hyperarousal går man enten direkte over i en kamp/flugt-reaktion eller mere almindeligt i en frys-reaktion. Under nogle omstændigheder kan man også gå direkte over i en ubevægelig tilstand, hvor man enten er klar til at undslippe, hvis muligheden kommer, eller hvor handling ikke længere er psykisk muligt. Den ubevægelige tilstand kommer specielt, hvor man tidligere har haft denne reaktion.(2)

Frys (freeze)

Frys er en forbigående tilstand, som kommer i begyndelsen af hvor man føler sig truet. Den giver en øget opmærksomhed og årvågenhed overfor trusler, pulsen aftager, kroppen er spændt og klar til handling. Typisk varer den kun et par sekunder.(2)

Flugt og kamp (Flight and fight)

Kamp og flugtreaktionen ses almindeligvist hos personer der er traumatiserede, hvor deres tilstand af vagtsomhed (hyperarousal) kan skifte til episoder med overvældende raseri (kamp) eller til flugt fra situationer eller sammenhænge, som minder dem om tidligere traumer (flugt).(2)

Styrkende ubevægelighed (fright)

Styrkende ubevægelighed kommer, når man opfatter at hverken flugt eller kamp er muligt eller har fejlet. Man er i stor fare. Har man tidligere gjort brugt af denne forsvarsreaktion, vil det være den man tager i brug når man genoplever sit traume. Det viser sig ved at man har en følelse af frygt og fx taber evnen til at bevæge sig eller råbe op. Man føler sig måske følelsesløs, ryster ukontrollabel, lukker øjnene, dissocierer, har en følelse af at være indespærret, føler sig magtesløs og eller føler håbløshed. Under hele forsvarsreaktionen har man typisk en meget klar og tydelig hukommelse.(2)

Slap ubevægelighed eller besvimelse (flag and faint)

Slap ubevægelighed er en reaktion der kommer som reaktion på en alvorlig emotionel skade, en stressende begivenhed eller skader på skelet, muskler eller led. Hvis denne slappe tilstand forlænges udover den periode der er nødvendig for heling, bliver den utilpasset. Det er muligt at nogle kroniske smerte- og træthedssyndromer kan repræsentere denne forsvarsreaktion i utilpassede former.(2)