Kompleksptsd.dk

Det diagnostiske strukturelle interview SCID-IV

by

Opdateret 3. november 2022

Et af de værktøjer, som bruges ved diagnostisering af Dissociativ identitetstilstand (DID) er ”Det Diagnostiske Strukturelle Interview SCID-IV, som viser hvilke symptomer, der skal være til stede for, at en person kan blive diagnostiseret med DID. Interviewguiden er delt op i fem former for dissociation: (1)

For at en klient kan få diagnosen Dissociativ identitetstilstand, skal personen have disse former for dissociation i svær grad. Enkelte kan godt være af moderat karakter.(1)

Bemærk, at det kun er en psykiater eller specialpsykolog, der kan vurdere om en person har DID.(1)

Symptomer på dissociativ depersonalisation

Personer, der oplever depersonalisation kan føle, at de ikke har nogen identitet. De kan være i stand til at genkende men ikke opleve følelser. Deres tanker kan de opleve som fremmede og ikke deres egne. De kan også føle sig afkoblet fra hele deres krop eller specifikke dele af deres krop, eller være ude af stand til at registrere eller forstå fornemmelser så som berøring, sult eller tørst. De kan også føle sig robotagtige og ude af kontrol, eller have en ”ud-af-kroppen-oplevelse”, hvor de føler sig som om, at de er vidne til deres egne handlinger som en passiv observatør.(3)

Selvom depersonalisation ligner oplevelser med hallucinationer, som dem der findes ved psykotiske forstyrrelser, opleves depersonalisation som noget, der foregår ”indvendigt”. Personen med depersonalisation tilskriver ikke oplevelsen til omverden eller tror, at oplevelsen kan observeres af andre.(1)

Depersonalisation af svær karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Vedvarende episoder af depersonalisation (24 timer eller længere).
  • Episoder med depersonalisation sker dagligt eller ugentligt. Kan være kort- eller langvarig.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder af depersonalisation, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Depersonalisation af moderat karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Jævnlige (mere end 4) episoder med depersonalisation. (Kan være kortvarige eller længerevarende. (Kan være fremkaldt af stress.)
  • Episoder (1-4) af depersonalisation, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Depersonalisation af mild karakter(1)

Enkelt episode eller sjældent (1-4) episoder af depersonalisation, som er kortvarig (mindre end 4 timer, og sædvanligvist associeret med stress eller træthed.

Symptomer på dissociativ derealisation

Personer der oplever derealisation kan føle, at verden, individer, ting eller alle omgivelser er uvirkelige, ukendte eller separate. De kan føle det som om, at de er i en drøm, tåge eller boble eller som om, at de er separeret fra verden omkring dem af glas eller et slør. Verden omkring dem kan synes farveløs, livløs eller kunstig, og andre visuelle forvrængninger vedrørende slørethed, fladhed eller distance kan være tilstede. Auditoriske forvrængninger kan medføre, at stemmer bliver opfattet som enten dæmpede eller skærpede.(3)

Derealisation af svær karakter (1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Vedvarende episoder af derealisation (24 timer eller længere).
  • Episoder med derealisation sker dagligt eller ugentligt. Kan være kort- eller langvarig.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder af depersonalisation eller derealisation, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Derealisation af moderat karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Jævnlige (mere end 4) episoder med derealisation. (Kan være kortvarige eller længerevarende. Kan være fremkaldt af stress.)
  • Én eller få episoder med derealisation, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Derealisation af mild karakter (1)

Enkelt episode eller sjældent (1-4) episoder af derealisation, som er kortvarig (mindre end 4 timer, og sædvanligvist associeret med stress eller træthed.

Symptomer på Dissociativ amnesi

Dissociativ amnesi dækker tre former for amnesi:

  • Selektiv amnesi

En mangel på nogle men ikke alle minder om en bestemt hændelse eller tidsperiode. Det kan fx være, at man ved hvor og hvordan et overfald skete, men ikke er i stand til at forestille sig eller huske noget om den gamle ven, som stod bag overfaldet. Det kan også være, at man er ude af stand til at få adgang til nogle minder om ens voldelige familie. (2)

  • Lokaliseret amnesi

En komplet mangel på minder vedrørende en specifik hændelse eller tidsperiode, såsom en tidsperiode, hvor man blev misbrugt som barn eller var vidne til intens kamp.(2)

  • Generaliseret amnesi

En komplet mangel på minder vedrørende ens historie eller personlige identitet, hvor faktuel og færdighedsbaseret vidne kan eller kan ikke være påvirket.(2)

Amnesi af svær karakter (1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Personen oplever vedvarende episoder med amnesi (der varer adskillige timer eller længere).
  • Det meste af tiden oplever personen episoder med kort- eller langvarig amnesi – eller hvor tiden føles usammenhængende.
  • Personen har gentagne gange befundet sig et sted væk fra hjemmet og er ikke klar over, hvordan eller hvorfor hun tog derhen.
  • Personen oplever en episode med amnesi, hvori hun har et stort hukommelsesgap for en tid i hendes liv (efter 6 års alderen).
  • Personen synes ude af stand til at genkalde vigtig personlig information, som er for omfattende til at kunne forklares ved almindelig glemsomhed.
  • Personen har evner og/eller talenter, som hun ikke kan huske at have lært, eller personen glemmer indimellem tidligere færdigheder (Ex Personen var en øvet pianist i årevis og oplyser, at hun ”glemte”, hvordan man spiller klaver.)
  • Personen oplever signifikant amnesi under interviews med psykiater. Ex har personen episoder med amnesi under interviewet, bliver desorienteret, og er uvidende om, hvem hun er eller hvem intervieweren er.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder med amnesi, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Amnesi af moderat karakter (1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Gentagne korte episoder med amnesi.
  • Hyppige vanskeligheder med hukommelsen. Kan beskrives som ”huller” i hukommelsen.
  • To eller flere episoder af amnesi eller blive ”blank” /”falde i staver”, der varer fra 30 minutter til flere timer.
  • Op til 2 ”blive blank” eller korte perioder med amnesi under interview med psykiater.
  • Ofte tab af tid eller tid føles usammenhængende.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder med amnesi, hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori. Ex en generel utilfredshed med livet.

Amnesi af mild karakter(1)

  • Lejlighedsvis glemsomhed i mindre grad (varer fra sekunder til minutter), eller amnesi fra den tidlige barndom.

Symptomer på identitetsforvirring

Identitetsforvirring er en persons følelse af usikkerhed, forvirring eller konflikt omkring sin identitet.

Identitetsforvirring af svær karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Vedvarende indre kamp eller usikkerhed om hvem man er.
  • En eller flere episoder med komplet tab af ens identitet (med eller uden formodningen om en ny identitet).
  • Jævnlige episoder associeret med dysfori (ikke begrænset til ungdomsår). Dysfori er tidsrum præget af tristhed, koncentrationsbesvær, nedsat energi samt anspændthed, irritabilitet og sårbarhed med let vakt vredesudbrud.
  • Jævnlige (mere end 4) episoder af identitetsforvirring (ikke begrænset til i ungdomsårene), hvor en af følgende er gældende:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori.

Identitetsforvirring af moderat karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Jævnlige episoder med forvirring og/eller usikkerhed i selvfølelse og/eller hvem man er.
  • Jævnlig forbigående indre kamp om, hvem man er.
  • Jævnlig forvirring om ens seksuelle identitet.
  • Episoder (1-4) af identitetsforvirring (ikke begrænset til ungdomsårene), hvor en af følgende er tilstede:
    • Giver forringelse i, hvordan hun fungerer socialt eller beskæftigelsesmæssigt.
    • Virker ikke til at være fremkaldt af stress.
    • Er vedvarende (over 4 timer).
    • Er forbundet med dysfori.

Identitetsforvirring af mild karakter(1)

  • Enkelt episode eller sjældent (total 1-4) episoder med forvirring og/eller usikkerhed om følelse af selv og/eller hvem man er. Episoderne er kortvarige (mindre end 3 timer) og kan være associeret med stress.
  • Enkelt episode eller sjældent (1-4) isolerede episoder med identitetskrise, karakteriseret ved usikkerhed om ens rolle. (Ofte associeret med overgange mellem livsstadier.)

Symptomer på identitetsforandring

Identitetsforandring er når en persons adfærd indikerer, at der være forskellige identiteter eller ego-tilstande i en person, som er meget mere tydlige end at personen blot har forskellige roller.(1)

Identitetsforandring af svær karakter(1)

Blot et enkelt symptom er nok:

  • Personen har oplevet identitetsforandringer, der repræsenterer adskilte identiteter, som lader til at tage kontrol over hendes adfærd.
  • Personen har seriøse indikationer på identitetsforandring (så som brug af flere navne).
  • Personen har overvejet af få eller har fået en kønsskifteoperation.
  • Personen har refereret til sig selv med flere navne, eller andre har refereret til ham med forskellige navne (ikke kun kælenavne, og ikke kun for asociale grunde).
  • Personen er jævnligt blevet fortalt, at denne opfører sig som en helt anden person eller jævnligt føler som om hendes har ført helt forskellige liv og ikke er klar over, hvorfor det er sket.
  • Personen føler, at der er én eller flere personer indeni ham, som påvirker hendes adfærd.
  • Personen føler som om, at der er et barn indeni ham, som tager kontrol over hendes adfærd eller tale.
  • Personen har en historie med spontane alders-tilbagegang..
  • Tegn under interviewet på svær identitetsforandring, ex flere af følgende: Tydelig ændring i stemme, tale, adfærd, attitude, bevægelses-karakteristika, eller den generelle måde at svare på.

Identitetsforandring af moderat karakter(1)

Blot et enkelt træk er nok:

  • Personen rapporterer om identitetsforandring (opfører sig som to forskellige personer). Imidlertid er det uklart om disse identitetsforandringer tager kontrol over hendes adfærd eller det er uklart om disse ændringer i identitet repræsenterer forskellige identiteter. Ændringen i identitet har hun ikke altid kontrol over.
  • Personen referer spontant til sig selv i første-person flertal (”vi”) eller 3. person (”han/hende”).
  • Personen har indre dialoger mellem forskellige aspekter af selv, som har unikke karakteristika såsom alder, visuel fremtoning mv.
  • Tegn under interviewet på moderat identitetsforandring, ex flere af følgende: Diskret ændring i stemmen, talen, adfærden, attitude, bevægelses-karakteristika, eller den generelle måde at svare på.

Identitetsforandring af mild karakter(1)

  • Personen rapporterer, at hun spiller forskellige roller eller viser forskellige adfærd eller måde at bevæge sig på, men hun er klar over det, og oplyser at det er under hendes kontrol (personen referer måske til det som “skuespil”). Generelt ikke associeret med dysfori.

 

Kilder
  1. Marlene Steinberg. ”Interviewer´s guide to the structured clinical interview for DSM-IV Dissociative Disorders. Side 17, 18, 21, 22, 24, 25. American Psychiatric Association. 1994. Nyeste version 4. februar 2022.
  2. DID Research. “Dissociative Amnesia.” 4. februar 2022. Did-research.org.
  3. DID Research. “Depersonalization/Derealization Disorder.” 3. februar 2022. Did-research.org.