Følelser som er for svære at rumme
Opdateret 4. marts 2021
Følelserne fylder meget hos Anne og Luna. De har begge to Kompleks PTSD efter massive traumer i deres liv. I deres barndom har deres forældre kun tilladt, at de følte nogle bestemte følelser som eksempelvis glæde. Som voksen volder de undertrykte følelser dem stadig problemer. Nogle af følelserne gemmer de inde i sig selv ubevidst, og andre kommer voldsomt til udtryk, uden at kvinderne kan bremse eller berolige sig selv.
Overvældende følelser
Luna oplever, at hendes følelser kan være så overvældende, at de overtager hende fuldstændigt:
… Jeg føler sådan lidt, at hvis jeg kommer i en følelse… Jeg prøver faktisk ligesom, at jeg vil ryste den af mig. Jeg skal af med den. Så laver jeg alle mulige fagter eller sådan. Så prøver jeg at gå hen og få fokus, men den der følelse, den bliver ved med at være der, fordi jeg har fundet ud af, at en følelse den kan ikke bare forsvinde sådan her (knips med fingeren). Lige meget hvad man gør. Om jeg så tænker: Nu skal jeg meditere og sådan noget…(2)
Slår følelserne fra når tristheden og sorgen er for stor
Anne oplever også nogle af sine følelser meget dybt, men hun oplever også, at følelserne nogle gange bliver for meget, så hun ubevidst lukker af for dem for at beskytte sig selv:
… Det er mest når jeg kan mærke, at Lars ikke lytter efter, hvad jeg siger til ham. Hvis han ikke kigger mig ind i øjnene, når jeg taler til ham, eller hvis han bruger sine hænder – altså gør noget, mens vi snakker. Så bliver jeg vred på ham og kræver hans opmærksomhed, men jeg føler så bare ikke, at han har lyst til at høre, hvad jeg vil sige. At han bare lytter, fordi jeg har sagt han skulle. Det giver mig en indre følelse af, at han ikke er interesseret i hvad jeg har at sige. Ikke er interesseret i mig. Det betyder så, at min hjerne går helt blank. Jeg mister tråden… Og derefter er jeg ændret fra at være fuldstændig hudløs og fyldt med smerte til at være kold og afstandstagen. Jeg kan slet ikke kigge på ham. Jeg er fyldt med foragt…(1)
Græder af tristhed og glæde
Ligesom Anne kan tristheden også blive for dyb for Luna. Så bliver Luna grådlabil og får en dyb og uudholdelig følelsesmæssig smerte:
… Jeg kan lige pludselig begynde at sidde og græde uden, jeg ved hvorfor. Men jeg ved så, fordi jeg efterhånden også er godt opmærksom på mine signaler. Så jeg ved, at det er fordi, at jeg nu har en tristhed inde i kroppen igen, og så skal jeg lige finde den. Nogen gange finder jeg frem til den. Andre gange ved jeg ikke hvorfor. Og så er det også, at jeg lige bliver nød til lige at få den (en pille)… For at holde mig, så jeg ikke går ned i en depression. Fordi ellers kan jeg gå i depressioner, og det er jeg ikke selv herre over.(2)
At være grådlabil oplever Luna ikke kun, når hun er trist. Det bliver hun også, når hun føler dyb glæde og kærlighed:
… Det der: “Åh hvor er det bare sødt” – hvis jeg ser noget, mærker noget, føler noget, hører noget, der bare lige går lige i hjertet af mig, så sidder jeg og græder af glæde. Og det er min måde, synes jeg. Det kan man også definere kærlighed på det. Og det, at min niece ligger armen omkring mig. Hendes små buttede arme der og sådan noget…(2)
Angsten kan hurtig afløse glæden
Anne mærker også glæden i sit liv. Den er der, når hun føler sig tryg. Den kan imidlertid hurtigt blive afløst af angst:
… Når jeg render rundt sådan for mig selv, så har jeg det ganske godt. Går og tusser rundt og også når jeg er sammen med Lars og børnene. Det går ganske fint. Jeg har jo fået styr på mit liv, så der er ikke nogen problemer, men så er der, når jeg lige bevæger mig udenfor boksen, eller der sker noget, jeg ikke er klar på, noget der sker pludseligt, så jeg ikke har kontrol, så kommer angsten. Og så fylder den rigtig meget. Ude der er angsten, og inde (hjemme), der er glæden.(1)
… Udenfor er der ingen safe place. På besøg hos andre er der ikke nogen safe place. Når andre er i mit hjem er ikke engang mit hjem en safe place. Ja egentlig er jeg jo på vagt alle steder, hvor der er mennesker. Det er meget anstrengende. Hvor slemt det er, varierer. Jeg vil sige det er værst, hvis jeg bevæger mig ud i situationer, hvor jeg ikke føler, at jeg kan beskytte mig selv. Hvor jeg ikke føler, at jeg kan undslippe eller, at jeg er et sted, hvor jeg ikke bestemmer…(1)
Vreden ligger lige under overfladen
Vrede er en følelse, som Luna og Anne helst ikke udtrykker. De hverken råber eller smider med ting. Det kan de godt styre. Deres vrede er mest indirekte, men de kan alligevel godt opleve den meget voldsomt:
… Jeg kan ryge lige op i en spids. Der skal såmænd ikke så meget til. Det er specielt, hvis der er noget, som jeg ikke kan få til at fungere. For eksempel computere. Hvis jeg trykker lige et eller andet sted og forventer en reaktion. Så kommer det ikke. Så kan jeg mærke, så begynder det lige så stille at komme op i mig. Trykker igen. Der sker stadig ikke noget. Nu er jeg meget tæt på. Trykker en gang mere, så er jeg rasende og har svært ved at være i mig selv. Så har jeg lyst til at smide computer og hele pivtøjet ud af vinduet. Men jeg gør det ikke. Det bliver i mit hoved…(1)
… Det er det samme, hvis der er noget, som jeg ikke kan finde. Der går ikke lang tid, så er jeg så frustreret og irriteret, at jeg kan springe i luften. Jeg bliver nød til at stoppe med at lede, for jeg kan slet ikke være i min egen krop.(1)
…Jeg kan ikke holde til at høre politikere i fjernsynet tale nedsættende om indvandrere, syge og kontanthjælpsmodtagere. Jeg ryger op i en spids. Jeg bliver så vred over deres manglende empati. Det er simpelthen for hårdt for mig at mærke vreden så voldsomt, så jeg læser kun nyheder nu. Det kan jeg godt holde til. Jeg kan hurtigt springe videre i teksten.(1)
Hvis Luna ikke føler, at hendes grænser bliver respekteret, kan hun også mærke vreden indvendigt:
… Det gør den (vreden) ved, at jeg bider tungen af mig selv nærmest, for jeg siger det ikke… Ja, og det er det, jeg mener med lidt indirekte, at så vrisser jeg lidt. Det har jeg fået at vide… så kommer jeg lige med en vrissende bemærkning, og det tænker jeg egentlig ikke selv over, vel?(2)
En voldsom følelsesmæssig smerte
Luna og Anne oplever deres følelser meget voldsomt. Nogle gange oplever de dem så voldsomt, at deres hjerner ikke kan rumme det. Kvinderne bruger derfor også beroligende strategier. Nogle af de strategier, de bruger er imidlertid ikke særlig sunde. Fx kan de overspise eller påføre sig selv fysisk skade. Alt hvad der kan gøre den følelsesmæssige smerte mindre.
Om artiklen
Navne og steder i artiklen er blevet ændret for at beskytte interviewpersonens identitet.
Denne artikel er en del af projektet ”Kvinder med Kompleks PTSD”, som er et projekt udført af KompleksPTSD.dk. Formålet med projektet er at formidle viden om, hvem kvinden bag diagnosen Kompleks PTSD er, hvad hun har oplevet, og hvordan disse oplevelser har medført en ændring af hendes personlighed og adfærd. Projektet er baseret på halvstrukturelle interviews. Interviewdeltagerne godkender og redigere alle artikler inden, de offentliggøres.
Kilder
- Interview med Anne (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 22. marts 2018.
- Interview med Luna (anonym kvinde, som er kendt af redaktionen). 15. nov. 2018.
