Dissociativ identitetstilstand – lige så hyppig som OCD

Opdateret 19. oktober 2024

Der er rigtig mange myter om personer som har Dissociativ identitets tilstand (tidligere kaldet multipel personlighedsforstyrrelse). De gør, at dem der har lidelsen ikke opdager, at de har den, eller at de skammer sig over, at de har den. Med myter som, at personer med Dissociativ identitetstilstand er farlige og har mange dramatiske personligheder, kan man egentlig godt forstå det.

Dissociativ identitetstilstand er en godkendt lidelse på linje med andre accepterede diagnoser

Myter er der nok af. Og nej. Personer med Dissociativ identitetstilstand (DID) er ikke mere farlige end andre mennesker. Faktisk er de mere udsatte for at blive ofre for vold og for at gøre selvmord. De har heller ikke snydt sig til diagnosen. Professionelle kan faktisk godt se, hvis der er nogen der prøver at snyde. DID er faktisk en under-diagnostiseret lidelse, og undersøgelser viser, at der ikke er flere, der prøver at ”fake” lidelsen end som ”faker” alle andre lidelser.(10)

Kliniske studier, case studier, neurobiologiske og psykofysiologiske research fra 26 lande i verden inklusiv lande som Norge, Sverige og U.S.A. har konsistent givet bevis på, at DID er en tværkulturel gyldig diagnose på linje med andre accepterede diagnoser.(9)

Det er svært at se, hvem der har en Dissociativ identitetstilstand

Personer med DID kommer ikke altid flagrende dramatisk gennem gaderne med ændringer af tøj, accent og præferencer. Faktisk er det svært at se, hvem der har DID, fordi de vil gå langt for at skjule deres tilstand, og kun 6 % af dem har en mere farverig fremtræden.(9) Ofte så vil alteridentiteter også vise sig passivt i stedet for fuldstændigt at overtage kontrollen af personen med DID. Ex påvirke som stemmer inde i hovedet.(4)

I stedet for at vise forskellige alteridentiteter vil den typiske person med DID vise en stor blanding af symptomer på PTSD, Kompleks PTSD og dissociative lidelser blandet sammen med symptomer, der ikke er relateret til traumer. Ex depression, alkoholmisbrug, spiseforstyrrelser, panikanfald og selvmordsforsøg(1).(4) Disse symptomer og sygdomme kan være forskellige ved de forskellige alteridentiteter.(1)

Symptombilledet ved DID kan forveksles med forstyrrelser som bipolar, depression, personlighedsforstyrrelser (såsom borderline), andre dissociative tilstande, PTSD alene, paranoia, fysiske symptomer som har en psykisk årsag, forstyrrelser med anfald eller kognitive forstyrrelser.(4)

1,5 % af befolkningen har en Dissociativ identitetstilstand

Myten siger, at Dissociativ identitetstilstand (DID) er en sjælden lidelse. Det passer ikke. Lidelsen rammer 1,5 % af den voksne befolkning.(9) Det er det samme som dem, der har OCD. Faktisk er DID mere almindeligt end fx autismespektrumforstyrrelse (ca. 1 %) eller skizofreni (0,3 – 0,7 %).(8) Atter andre vil opfylde kriterierne for den nye diagnose ”Partial dissociativ identitetstilstand”, som er en ny diagnose i diagnosemanualen, ICD-11, som forventes implementeret i 2027. (1)(12)

Ikke fokus på DID hos psykiatere

Grunden til, at der ikke er så meget fokus på DID hos psykiatere, skyldes primært, at de mangler uddannelse om dissociation, dissociative lidelser, og hvordan psykologiske traumer påvirker deres klienter. Nogen kan også på forhånd være afvisende overfor disse diagnoser eller tidligere fået forkert information om dem. De kan have lært eller de forventer, at DID er en sjælden diagnose med en dramatisk præsentation hos klienterne. De kan også have deres fokus på de lidelser, som klienten har samtidig med DID, men ikke se den bagvedliggende diagnose, DID.(9)

Elizabeth Howell beskriver Dissociativ Identitetstilstand (DID) som en skjult forstyrrelse, da den største del af personer med DID, motiveret af skam, vil skjule deres symptomer og, hvordan de har det. Det forklarer til dels hvorfor DID er mere udbredt end folk er klar over. Faktisk er mange personer med DID højt-fungerende medlemmer af samfundet med gode karrierer før en eller anden krise eller build-up af stressorer leder hen mod et katastrofalt sammenbrud. Andre bruger en del tid i det psykiatriske system uden at modtage den nødvendige hjælp og klarer aldrig at etablere en karriere. Atter andre klarer et arbejdsliv, men er alvorligt hæmmet i deres personlige forhold. Hver person med DID er unik, selv på den måde, som de reagerer på og klarer deres symptomer.(6)

Nemmest at diagnostisere DID på akutafdelinger

Det er nemmest at diagnostisere en person med DID, når hun er i krise, mindre organiseret, mindre groundet og mere tilbøjelig til at have farverige symptomer. Det vil kunne opleves i situationer, hvor hun er indlagt på en akutafdeling. Personer, der kommer hos en psykiater ambulant er gerne mere stabile, mere organiserede og mere funktionelle. Det er derfor mindre sandsynligt, at de oplever stemmer og andre symptomer på DID. Det kan derfor tage længere tid at give dem diagnosen, fordi deres DID-system er mere stille eller lukket ned. Derudover kan det kræve mere tid at opbygge en tilstrækkelig terapeutisk alliance, til at personen vil tage risikoen for at afsløre sine symptomer.(5)

Værktøjer til diagnostisering af DID

Et af de værktøjer, som bruges ved diagnostisering af Dissociativ identitetstilstand (DID) er ”Det Diagnostiske Strukturelle Interview SCID-IV”. Det er “the gold star” indenfor diagnostisering af DID. Et andet værktøj, der bruges er “The Multidimensional Inventory of Dissociation“. “The Dissociative Experiences Scale” er et screenings værktøj for disociative lidelser, men bør ikke bruges til diagnostisering. Det anbefales ikke, at man selvdiagnostiserer sig, fordi  DID nemt kan forveksles med lignende lidelser, specielt “Emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse”, tidligere kaldet Borderline.

Hvornår får en person DID?

Normalt opstår der indledende identitetsændringer i en tidlig alder, men her er de dissociative identiteter typisk ikke fuldt udviklede. I stedet for ser man hos børn, at de har mangler sammenhæng mellem deres erfaringer, og at de har markante udsving i deres mentale tilstand af fysisk, mental og social velvære.(1)

DID kan opstå gennem hele levetiden, og indtræder oftest i forbindelse med traumatiske oplevelser, især ved fysisk, seksuelt og følelsesmæssig vold eller omsorgssvigt i barndommen. DID kan også blive udløst ved at en traumatisk livssituation bliver fjernet, eller ved at voldsudøveren dør eller bliver syg. Det kan også være andre traumatiske hændelser senere i livet, der udløser DID.(1)

Sådan skabes alteridentiteter

DID er almindeligvis forbundet med seriøse traumatiske begivenheder eller kroniske livsomstændigheder. Det inkluderer fysisk, seksuel eller følelsesmæssig vold. Følelsesmæssig vold er et konsistent mønster af vold, der nedgør og kontrollerer. Fx tavshed, trusler, verbal chikane, skjulte anklager.(1)

Selve alteridentiteterne bliver skabt for at kunne klare enten overvældene traumer, eller ændringer i hverdagslivet, der ikke kan klares af nogen af de eksisterende identiteter. For eksempel et alter, der er skabt for at klare seksuelt misbrug er måske ikke i stand til at klare stigende grader af misbrug, og skaber andre alteridentiteter for at klare noget af det misbrug. De kan også blive skabt, hvis personen allerede har en kompleks dissociativ tilstand.(7)

En personlighed bestående af delidentiteter

En person med DID oplever, at alteridentiteter tager fuld kontrol over hendes krop eller adfærd på forskellige tidspunkter. Det kan være, at hun kalder alter identiteterne ”dele indeni”, aspekter, facetter, måder at være på, stemmer, jegér, andre af mig, personer, mennesker, individer, ånder, dæmoner, andre mv. Hver alteridentitet kan fungere uafhængigt. Til sammen udgør de personligheden, og har ansvaret for hverdagslivet.(9)

Alteridentiteter kan være meget forskellige

Hver alteridentitet oplever, opfatter og forholder sig til sig selv, deres krop og omgivelserne på deres egen måde. Ved skift mellem alter identiteter vil der være en ændring af, hvordan de opfører sig. Måden som de tænker på og oplever verden på er også forskellig. Selv deres kognitive evner, hukommelse og deres måde at bruge deres sanser og krop på, er forskellige.(1) Studier har ligefrem vist, at nogle alter identiteter kan have forskellig brillestyrke, blodtryk, reaktioner på medicin, eller måske have diabetes eller allergi.(9)

Andre omkring personen med DID kan have bemærket disse forskelligheder. Det kan fx være, at personens venner og familie har fortalt dem om deres alteridentiteter. De kan også have bemærket disse ændringer inde i sig selv på grund af bevis på deres alteridentiteters aktiviteter eller på grund af en evne til at forblive medbevidst med deres alteridentiteter.(2)

Typer af alteridentiteter

Diagnosen DID kræver ikke nogle bestemte type alteridentiteter. Typen af identiteter afhænger af, hvad hovedpersonen har behøvet for at overleve. Alle alteridentiteter kan kategoriseres som i en af følgende dele af personligheden:(7)

• Tilsyneladende normale dele af personligheden (ANP)

De klarer hverdagen på alle tidspunkter, hver med forskellige roller. En ANP kan have amnesi eller være følelsesmæssigt uden forbindelse til tidligere traumatiske hændelser.

• Følelsesmæssige dele af personligheden (EP)

De holder på traumatiske minder, ofte ”traumatisk hukommelse, der ofte sidder fast i hukommelsens sensoriske del og er uvidende om tidens gang”. Opgaver, der vedrører dagliglivet forvaltes i stedet for af ANPere – fx arbejde, madlavning og forældreskab.

Altertyper kan være unge, gamle, være af modsat køn, have handicaps, have forskellige fysiske lidelser, forskelligt udseende, være døde og meget mere. Der er mange forskellige alter typer.(7)

Skift mellem alteridentiteter

Personer med DID har mindst 2 identiteter, som de skifter mellem. Nogen kan også have over 100 identiteter.(13)

Skiftene kan ske langsomt, med tydelige tegn eller meget hurtigt. ifølge research kan skift ske på følgende vis:(13)

• Med samtykke. Fx en veluddannet alteridentitet som planlægger at tage over under en eksamen i skole.
• Med tvang. Nogle alteridentiteter er enige om at der skal ske et skift, men ikke dem alle. En stærkere alteridentitet kan fx skube sig foran en svagere alteridentitet.
• Trigget. Disse skift sker, når en situation tvinger en alteridentitet til at komme frem. Der er en variation af triggere, der kan lede til et sådan skift: Stress, minder, stærke følelser, lugte, lyde, smage, tekstur og syn, alkohol, stoffer, specifikke situationer, at møde en bestemt person eller ukendte årsager.

Tegn på et skift

Det er ikke altid, at personer med DID opdager at de har skiftet til en anden identitet. Ofte er der dog indre tegn:(13)

• Tidstab
• Hukommelsestab
• Glemme hvordan man udfører en færdighed man har
• Visuelle eller auditative forstyrrelser
• En ud af kroppen oplevelse
• Være i en form for trance
• Være ude af trit med virkeligheden
• Flashbacks

Passiv indflydelse på alteridentiteter

Hos personer med DID er det almindeligt, at en alteridentitet, som har den fulde kontrol over kroppen, bliver forstyrret af en anden identitet. Denne passive indflydelse fra andre alteridentiteter kan give mange symptomer, som kan virke skræmmende og forvirrende. Alteridentiteten, som bliver forstyrret af den passive indflydelse er måske ikke engang klar over, at det er en anden identitet, som gør sin indflydelse gældende.(1)

Eksempler på passiv indflydelse: (1)

• Høre et barns stemme, selvom der ikke er et barn i nærheden.
• Sige ting, som man ikke ønskede at sige.
• Stærke tanker, som virker til at komme fra den tomme luft, og som ikke føles som ens egne.
• Tanker som pludselig stopper.
• Indre samtaler.
• Høre stemmer der er truende, barske eller som siger til dig, at du skal gøre selvdestruktive handlinger.
• Gennemtrængende følelser, impulser eller handlinger, som ikke føles som dine egne.
• Midlertidig tab af velprøvet viden eller evner.
• Fornemmelse af at blive berørt, smerte eller ændret opfattelse af kroppens størrelse.
• Pludselig følelse af, at din krop, tanker eller trang tilhører en anden.
• Ufrivillige bevægelser af en arm eller en hånd.
• Manglende forståelse af, hvorfor du føler og handler som du gør.

En værdifuld og kreativ fordel

Psykoterapeut Dr. Alison Miller udtaler, at det at have flere alteridentiteter er kaldet en forstyrrelse i psykiatrien, men at det faktisk er en ”værdifuld, kreativ fordel”, som gør en person ”tilpasset til at leve med igangværende traumer”. Miller erklærer, at det at have flere alteridentiteter ”ikke er en ringere måde at være på”, og at det har nogle fordele.(7)

Fordele kan være, at have nogle alteridentiteter, som ikke bliver distraheret af følelser eller af at klare hverdagslivet, så de er i stand til at have et enkelt fokus og gøre fantastiske ting.(7) Faktisk er personer med DID gerne kreative, fantasifulde og intelligente mennesker.(9)

Typer af amnesi ved DID

Ved DID er det ikke nødvendigt med total amnesi overfor, hvad andre alteridentiter foretager sig. Det er muligt for en person at være klar over, hvad de foretager sig det meste af tiden. Det kaldes medbevidsthed. Det kan også være, at de kan huske, hvad der er sket senere.(8)

Typiske typer af amnesi hos personer med DID:(8)

• Huller i hukommelsen vedrørende personlige livsbegivenheder.

Nogle perioder af ens barndom eller ungdom eller vigtige begivenheder i ens liv, såsom døden af en bedstemor, fødslen af et barn, at være blevet gift.

• Huller i “hverdags-hukommelsen”.

Fx om hvad der skete den dag eller huske, hvordan man gør gennemlærte handlinger som at tage på job, køre bil eller læse.

• Opdager beviser på hverdags-handlinger og -opgaver, som man ikke husker at have gjort.

Fx finde ting i hjemmet, som man ikke husker at have købt, tekster og tegninger som man ikke har skrevet, eller befinder sig et sted, som man ikke husker at være taget til.

Amnesi for andre alteridentiteters handlinger er ikke nødvendig

Personer som har total amnesi for andre alteridentiters handlinger, refererer måske til perioderne med amnesi som blackouts eller tab af tid, og er måske ikke klar over, at de har andre identiteter.(8) En person kan imidlertid stadig have DID, selvom de kan huske, hvad andre alteridentiteter har gjort, mens de havde kontrol over kroppen. Det vil sige, at en alteridentitet kan være bevidst om og erindre, hvad en anden identitet har gjort. Typisk er der dog betydelige episoder med amnesi på et tidspunkt, hvor personen har haft lidelsen.(1)

Lidelser samtidig med DID

Fordi DID er et resultat af traumer, har de ramte gerne PTSD og Kompleks PTSD. Ofte har de også angstforstyrrelser, depression, personlighedsforstyrrelser, spiseforstyrrelse og neurologisk symptomer uden påviselig forklaring. Fx unormale bevægelser, paralyser, ikke-epileptiske anfald, eller ændret, fraværende eller reduceret følsomhed på hud, syn eller hørelse. En gang imellem vil de også opleve dissociativ psykose udløst af ekstrem stress og forbundet med dissociative symptomer.(3)

Diagnosen Dissociativ identitetstilstand

Psykiatere og specialpsykologer bruger i øjeblikket diagnosemanualen ICD-10 fra WHO. I den nye diagnosemanual, ICD-11, vil diagnosen for Multipel personlighed – nu kaldet Dissociativ identitetstilstand, være ændret. Ændringerne træder i kraft, når en arbejdsgruppe er færdig med at oversætte ICD-11 – omkring 2027.(11)(12)

Diagnosen F44.8 Andre dissociative (conversion) forstyrrelser i ICD-10 (14)

Ganser syndrom

Multipel personlighed (F44.81)

Psykogen:

• Forvirring
• Tweilight state

Diagnosen 6B64 Dissociativ identitetstilstand i ICD-11

Dissociativ Identitets Forstyrrelse er karakteriseret ved forstyrrelse af identiteten, hvoraf der er to eller flere særskilte personlighedstilstande (dissociative identiteter) forbundet med markant diskontinuitet (mangel på sammenhæng) i følelsen af selv og selvkontrol.(1)

Hver personlighedstilstand indeholder dets eget mønster af oplevelser, opfattelser, forestillinger, og forhold til selv, krop og omgivelserne. Mindst to forskellige personlighedstilstande tager den udøvende kontrol over individets bevidsthed og virke i interaktionen med andre eller med omgivelserne, så som udførelsen af specifikke aspekter af dagliglivet så som forældreskab, eller arbejde, eller som reaktion på specifikke situationer (fx dem som bliver opfattet som truende). (1)

Ændringer i personlighedstilstand er ledsaget af relaterede forandringer i sensation, opfattelse, affekt, kognition, hukommelse, motorisk kontrol og adfærd. Der er typisk episoder af amnesi, som kan være alvorlige. (1)

Symptomerne er ikke bedre forklaret af en anden mental, adfærdsmæssig eller neuroudviklings forstyrrelse og skyldes ikke den direkte effekt på centralnervesystemet fra et stof eller medicin, inklusiv effekt af abstinenser og skyldes ikke en sygdom i nervesystemet eller en Sleep-Wake disorder. (1)

Symptomerne resulterer i signifikant forringelse i personlige, familiemæssige, sociale, uddannelsesmæssige, beskæftigelsesmæssige eller andre vigtige funktionsområder.(1)

 

Kilder

1. World Health Organization.”ICD-11 for Mortality and Morbidity Statistics (Version: 02/2022) www.icd.who.int. 
2. DID Research. ”DID in the DSM-5.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
3. DID Research. “Symptoms”. 3. februar 2022. Did-research.org. 
4. DID Research. “Presentation.” 3. februar 2022. Did-research.org. 
5. Ross, Colin A. Journal of EMDR Practice and Research Vol 9 Issue 2. “When to Suspect and How to Diagnose Dissociative Identity Disorder.” connect.springerpub.com.
6. PODS – Positive Outcomes for dissociative survivors. “Information leaflet for professionals – Dissociative identity Disorder.”Side 4-5.
7. Alters in Dissociative Identity Disorder. (Jun 25, 2018). Traumadissociation.com. Retrieved Jun 25, 2018 from https://traumadissociation.com/alters. License: CC BY-SA 4.0
8. traumadissociation.com. “Dissociative Identity Disorder (Multiple Personality Disorder).” 3. februar 2022. traumadissociation.com. License: CC BY-SA 4.0
9. Journal of Trauma & Dissociation. “Guidelines for Treating Dissociative Identity Disorder, third revision.” International Society for the Study of Trauma and Dissociation. 3. marts 2011. Side 116, 117, 118, 120-123, 125, 126, 132. www.isst-d.org. Nyeste version den 2. februar 2022.
10. “Myths and Misconceptions.” 3. februar 2022. Did-research.org.
11. Specialpsykolog i psykiatri, Line Bang Mikkelsen. Klinik for traumeterapeuter. Medlem af arbejdsgruppe, der oversætter ICD-11. Udtaler sig kun på egne vegne. E-mail af 15. oktober 2022.
12. Klinisk professor i psykiatri, projektleder for oversættelsesarbejdet af ICD-11, René Ernst Nielsen. E-mail af 20. april 2024.
13. Professor Audrey Bailey. verywell health. “Dissociative Identity Disorder: Identity Switch Triggers.” 7. januar 2022. verywellhealth.com.
14. World Health Organization.”ICD-10 Version: 2019. www.icd.who.int.